Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Au maître de chant, ... Idithun. Psaume d’Asaph. Ma voix s’élève vers Dieu, et je crie; ma voix s’élève vers Dieu: qu’il m’entende!

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

Au jour de ma détresse, je cherche le Seigneur; mes mains sont étendues la nuit sans se lasser; mon âme refuse toute consolation.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Je me souviens de Dieu, et je gémis; je médite, et mon esprit est abattu. — Séla.

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Tu tiens mes paupières ouvertes; et, dans mon agitation, je ne puis parler.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Alors je pense aux jours anciens, aux années d’autrefois.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Je me rappelle mes cantiques pendant la nuit, je réfléchis au dedans de mon cœur, et mon esprit se demande:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

« Le Seigneur rejettera-t-il pour toujours, ne sera-t-il plus favorable?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Sa bonté est-elle épuisée pour jamais, en est-ce fait de ses promesses pour les âges futurs?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Dieu a-t-il oublié sa clémence, a-t-il, dans sa colère, retiré sa miséricorde? » — Séla.

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Je dis: « Ce qui fait ma souffrance, c’est que la droite du Très-Haut a changé! »

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Je veux rappeler les œuvres de Yahweh, car je me souviens de tes merveilles d’autrefois,

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

Je veux réfléchir sur toutes tes œuvres, et méditer sur tes hauts faits.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

O Dieu, tes voies sont saintes: quel Dieu est grand comme notre Dieu?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tu es le Dieu qui fait des prodiges; tu as manifesté ta puissance parmi les nations.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Par ton bras, tu as délivré ton peuple, les fils de Jacob et de Joseph. — Séla.

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Les eaux t’ont vu, ô Dieu, les eaux t’ont vu, et elles ont tremblé; les abîmes se sont émus.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Les nuées déversèrent leurs eaux, les nues firent entendre leur voix, et tes flèches volèrent de toutes parts.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Ton tonnerre retentit dans le tourbillon; les éclairs illuminèrent le monde; la terre frémit et trembla.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

La mer fut ton chemin, les grandes eaux ton sentier, et l’on ne put reconnaître tes traces.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, par la main de Moïse et d’Aaron.