Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

To the Overseer, for Jeduthun. — A Psalm of Asaph. My voice [is] to God, and I cry, my voice [is] to God, And He hath given ear unto me.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In a day of my distress the Lord I sought, My hand by night hath been spread out, And it doth not cease, My soul hath refused to be comforted.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

I remember God, and make a noise, I meditate, and feeble is my spirit. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Thou hast taken hold of the watches of mine eyes, I have been moved, and I speak not.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I have reckoned the days of old, The years of the ages.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

I remember my music in the night, With my heart I meditate, and my spirit doth search diligently:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

To the ages doth the Lord cast off? Doth He add to be pleased no more?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Hath His kindness ceased for ever? The saying failed to all generations?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hath God forgotten [His] favours? Hath He shut up in anger His mercies? (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

And I say: 'My weakness is, The changes of the right hand of the Most High.'

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I mention the doings of Jah, For I remember of old Thy wonders,

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

And I have meditated on all Thy working, And I talk concerning Thy doings.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

O God, in holiness [is] Thy way, Who [is] a great god like God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Thou [art] the God doing wonders. Thou hast made known among the peoples Thy strength,

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Thou hast redeemed with strength Thy people, The sons of Jacob and Joseph. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

The waters have seen Thee, O God, The waters have seen Thee, They are afraid — also depths are troubled.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Poured out waters have thick clouds, The skies have given forth a noise, Also — Thine arrows go up and down.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

The voice of Thy thunder [is] in the spheres, Lightnings have lightened the world, The earth hath trembled, yea, it shaketh.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

In the sea [is] Thy way, And Thy paths [are] in many waters, And Thy tracks have not been known.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Thou hast led as a flock Thy people, By the hand of Moses and Aaron!