Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

`To the ouercomere on Yditum, `the salm of Asaph. With my vois Y criede to the Lord; with my vois to God, and he yaf tent to me.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In the dai of my tribulacioun Y souyte God with myn hondis; in the nyyt `to fore hym, and Y am not disseyued. Mi soule forsook to be coumfortid;

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Y was myndeful of God, and Y delitide, and Y was exercisid; and my spirit failide.

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Myn iyen bifore took wakyngis; Y was disturblid, and Y spak not.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I thouyte elde daies; and Y hadde in mynde euerlastinge yeeris.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

And Y thouyte in the nyyt with myn herte; and Y was exercisid, and Y clensid my spirit.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Whether God schal caste awei with outen ende; ether schal he not lei to, that he be more plesid yit?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Ethir schal he kitte awei his merci into the ende; fro generacioun in to generacioun?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Ethir schal God foryete to do mercy; ethir schal he withholde his mercies in his ire?

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

And Y seide, Now Y bigan; this is the chaunging of the riythond of `the hiye God.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I hadde mynde on the werkis of the Lord; for Y schal haue mynde fro the bigynnyng of thi merueilis.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

And Y schal thenke in alle thi werkis; and Y schal be occupied in thi fyndyngis.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

God, thi weie was in the hooli; what God is greet as oure God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

thou art God, that doist merueilis. Thou madist thi vertu knowun among puplis;

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

thou ayenbouytist in thi arm thi puple, the sones of Jacob and of Joseph.

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

God, watris sien thee, watris sien thee, and dredden; and depthis of watris weren disturblid.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

The multitude of the soun of watris; cloudis yauen vois.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

For whi thin arewis passen; the vois of thi thundir was in a wheel. Thi liytnyngis schyneden to the world; the erthe was moued, and tremblid.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Thi weie in the see, and thi pathis in many watris; and thi steppis schulen not be knowun.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Thou leddist forth thi puple as scheep; in the hond of Moyses and of Aaron.