Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

“For the leader of the music of the Jeduthunites. A psalm of Asaph.” I call upon God; I cry aloud for help; I call upon God, that he would hear me!

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In the day of my trouble I seek the Lord; In the night is my hand stretched forth continually; My soul refuseth to be comforted.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

I remember God, and am disquieted; I think of him, and my spirit is overwhelmed.

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Thou keepest mine eyelids from closing; I am distressed, so that I cannot speak!

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I think of the days of old, —The years of ancient times.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

I call to remembrance my songs in the night; I meditate in my heart, And my spirit inquireth:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Will the Lord be angry for ever? Will he be favorable no more?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Is his mercy utterly withdrawn for ever? Doth his promise fail from generation to generation?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hath God forgotten to be gracious? Hath he in anger shut up his compassion?

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Then I say, “This is mine affliction, A change in the right hand of the Most High.”

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I remember the deeds of Jehovah; I think of thy wonders of old.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

I meditate on all thy works, And talk of thy doings.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Thy ways, O God! are holy! Who so great a god as our God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Thou art a God who doest wonders; Thou hast manifested thy power among the nations.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

With thy strong arm thou didst redeem thy people, —The sons of Jacob and Joseph.

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

The waters saw thee, O God! The waters saw thee, and feared, And the deep trembled.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

The clouds poured out water, The skies sent forth thunder, And thine arrows flew.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Thy thunder roared in the whirlwind; Thy lightning illumined the world; The earth trembled and shook.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Thy way was through the sea, And thy path through great waters; And thy footsteps could not be found.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Thou didst lead thy people like a flock, By the hands of Moses and Aaron.