Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

“To the chief musician on Jeduthun, by Assaph a psalm.” [I lift up] my voice unto God, and I cry; [I lilt up] my voice unto God: do then give ear unto me.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

On the day of my distress I sought the Lord; in the night my hand was stretched out, and did not cease: my soul refused to be comforted.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

I think of God, and moan: I reflect, and my spirit is overwhelmed. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Thou holdest my eyes awake: I am troubled and I cannot speak.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I think over the days of old, the years of ancient times.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

I call to remembrance my song in the night; with my own heart I reflect: and my spirit maketh diligent search.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Will the Lord cast me off for ever? and will he never more give his favor again?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Is his kindness spent for ever? is his promise come to an end for all generations?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hath God forgotten to be gracious? or hath he shut up in anger his mercies? (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

And I said, This shall be my entreaty, [for] the years of the right hand of the Most High.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I will remember the deeds of the Lord; for I will remember out of ancient times thy wonders.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

I will meditate also of all thy work, and on thy deeds will I reflect.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

O God, in holiness is thy way: where is there a god so great as God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Thou art the God that dost wonders: thou hast made known among the people thy strength.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Thou hast redeemed with [a mighty] arm thy people, the sons of Jacob and Joseph. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

The waters saw thee, O God, the waters saw thee; they shook: also the depths trembled.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

The clouds poured out water; the skies sent forth thunder: also thy arrows sped along.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

The voice of thy thunder was in the whirlwind; lightnings gave light to the world; the earth trembled and quaked,

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Through the sea led thy way, and thy path was through mighty waters, and thy footsteps could not be known.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Thou didst lead like a flock thy people by means of Moses and Aaron.