Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

To the chief Musician, to Jeduthun, A Psalm of Asaph. I cried unto God with my voice, [even] unto God with my voice; and he gave ear unto me.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In the day of my trouble I sought the Lord: my sore ran in the night, and ceased not: my soul refused to be comforted.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

I remembered God, and was troubled: I complained, and my spirit was overwhelmed. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Thou holdest mine eyes waking: I am so troubled that I cannot speak.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

I have considered the days of old, the years of ancient times.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

I call to remembrance my song in the night: I commune with mine own heart: and my spirit made diligent search.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Will the Lord cast off for ever? and will he be favourable no more?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Is his mercy clean gone for ever? doth [his] promise fail for evermore?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hath God forgotten to be gracious? hath he in anger shut up his tender mercies? (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

And I said, This [is] my infirmity: [but I will remember] the years of the right hand of the most High.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

I will remember the works of the LORD: surely I will remember thy wonders of old.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

I will meditate also of all thy work, and talk of thy doings.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Thy way, O God, [is] in the sanctuary: who [is so] great a God as [our] God?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Thou [art] the God that doest wonders: thou hast declared thy strength among the people.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Thou hast with [thine] arm redeemed thy people, the sons of Jacob and Joseph. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

The waters saw thee, O God, the waters saw thee; they were afraid: the depths also were troubled.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

The clouds poured out water: the skies sent out a sound: thine arrows also went abroad.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

The voice of thy thunder [was] in the heaven: the lightnings lightened the world: the earth trembled and shook.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Thy way [is] in the sea, and thy path in the great waters, and thy footsteps are not known.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Thou leddest thy people like a flock by the hand of Moses and Aaron.