< Salme 77 >

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.

< Salme 77 >