Salme 77
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
Kathutkung: Asaph Ka lawk hoi Cathut koe ka hram. Ka lawk roeroe hoi Cathut koe ka hram teh, ama ni na thai pouh.
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
Runae kâhmo navah Bawipa teh ka kaw. Karum vah ka kut hah pou ka dâw teh, ka hringnae ni duem awm ngai hoeh.
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
Cathut ka pouk teh ka cingou. Luepluep ka pouk teh, ka muitha ngawt a tâwn. (Selah)
4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
Ka mit pou na padai sak teh, pou ka kâroe dawkvah, lawk ka dei thai hoeh.
5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
Yampa e hninnaw hoi ayan e kumnaw hah ouk ka pouk.
6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
Karum vah lanaw hah pahnim hoeh nahanlah ka pouk teh, ka lungthung hoi ouk ka pouk. Ka muitha ni hai atangcalah a tawng.
7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
Bawipa ni pou na pahnim han na maw. Lunghawi laipalah maw ao han aw.
8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
A lungmanae teh ka pout han na maw. A lawkkam hai kuep laipalah maw pou ao han toung.
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
Cathut ni pahrennae a pahnim han na maw. Lungkhuek laihoi a ngai e lungmanae hah a khan toe khe.
10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
Hete ni ka lung a pataw sak. Hatei, Lathueng Poung aranglae kut a kamnue lahunnae kum hah ka pahnim mahoeh ka ti.
11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
BAWIPA ni ayan e kângairu hno a sak e naw hah ka pahnim mahoeh.
12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
Na sak e naw puenghai ka pouk teh, na tawk e hah ka dei han.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
Oe Cathut, na lam teh hmuen kathoung koe ao. Ka Cathut patetlah ka lentoe e Cathut teh apimaw.
14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
Nang teh, kângairu hno ka sak e Cathut doeh. Tamimaya koe na thaonae hah na kamnue sak.
15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
Na taminaw hoi Jakop hoi Joseph catounnaw hah na kut hoi na ratang. (Selah)
16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
Oe Cathut, tuinaw ni na hmu. Tuinaw ni na hmu awh teh, na taki awh. Kadung poung e tui hai a kâhuet.
17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
Tâmainaw ni tui a rabawk awh teh, kalvannaw a cairing teh, na palanaw teh avoivang lah a yawng awh.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
Na khoparit lawk teh, bongparui dawk ao teh, sumpapalik ni talai pheng a ang sak. Talai teh a kâhuet teh a pâyaw.
19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
Na lam teh talîpui dawk ao teh, na lamthung teh kakaw e tui dawk ao teh, na khokhnuk teh panue e lah awm hoeh.
20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
Mosi hoi Aron kut hoi na taminaw hah tuhu patetlah na hrawi.
