Salme 77
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
Keiman Yahweh Pakai kakouvin; henge, kasaptho jengin ahi. Oh, Elohim Pathen in eingaipeh tei inte!
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
Keiman hahsatna kato teng Yahweh Pakai chu kaholjin ahi. Jankhovah in vanlang sangin kakhut katungin kataojin ahi. Ahinla kalhagao in olna amujoupoi.
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
Keiman Elohim Pathen kagelin apanpina ngaichatnan eilonvuh-in kamaojin ahi.
4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
Nangman jankhovah in nei imutsahpon ahi, ajeh chu keima kalung ahesoh behsehin kataotheipoi!
5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
Keiman phat sottah chetasa hinkholui nopsahna chengchu kageldohjin,
6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
kipana dimsetna vahchoina la ana kisahna janhochu kalhagao lungthim a kakholchil tengleh tuhin masangtoh akibah louna kageldohjin ahi.
7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
Yahweh Pakai hin aitih a dia eipaidoh mong hitantem? Amahin khotona eimulou mong mong ding hitam?
8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
Angailutna longlouchu chemang monga hitam? Akitepna hochu lolhing lou mong ding hitam?
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
Elohim Pathen in eihepina chu asuhmil mong hitam? Eihepina kotchu akha mong hitam?
10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
Hitihin keiman kaseijin, “hichehi kachanding mongchu ahi, chungnungpen'in ei engbol ahi,” kati.
11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
Ahinla O Yahweh Pakai nanatoh hohi kahin geldohin, tuma sang peh-a nanatoh kidangtah hochu kageldohin ahi.
12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
Hicheho chu kalung sunga amil theipon ahi. Nanatoh loupitah hochu gellouvin kaumthei jipon ahi.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
O Elohim Pathen nalampi hi atheng e. Nangma tobang patheng dang um mong nantem?
14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
Nanghi datmo kidangtah Elohim Pathen chu nahi ahi! Nangin chidang namdangte lah-a nabol theina gimneitah chu nakilandohsah ahitai.
15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
Naban thahatna a nami Jacob leh Joseph chilhahte chu nahuhdoh ahitai.
16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
O Yahweh Pakai twikhanglensan chun namuphat in twichun nahinven akithingtan ahi! Twikhanglen chu asunglang ho ngeiyin akithingin ahi.
17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
Meilhang in go ahin juhlhahsah in, van gin kithong chun vanthamjol chu agin akithonsah in ahi. Nakolphe thalchang chun ahin salvah in ahi.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
Chimpei lah-a kon chun van gin ahung kithongin kolphe chun vannoi leiset ahin salvah in ahi! Leiset chu akithingin akihot-e.
19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
Nalampi chu twikhanglen'ah akilhunglutnin ahi, Nakeng nung twilah ajong akigollut e, ahinlah nakhonung koimachan amudoh joupoi!
20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
Nangin kelngoi chingpa hina in Mose le Aaron mangcha in namite hi kelngoi honbangin napuilen ahi.
