Salme 77
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
Jeduthun te aka mawt ham Asaph kah Jeduthun tingtoenglung Pathen taengah ka ol ka huel tih ka pang. Pathen taengah ka ol ka huel tih kai taengla a hna han kaeng.
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
Ka citcai tue vaengah ka Boeipa ka toem. Khoyin ah ka ban ka lam tih kha tlaih pawh. Ka hinglu hloep ham a aal.
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
Pathen ka ngaidam tih ka ko. Lolmang ka taeng vaengah ka mueihla rhae.
4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
Ka mikhmuh ah miklung nan buem tih kai n'cahoeh he ka thui lek pawh. (Selah)
5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
Khosuen hlamat kum kah khohnin te ka poek.
6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
Khoyin ah ka rhotoeng ka ngaidam. Ka thinko ah lolmang ka taeng tih ka mueihla a sat.
7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
Ka Boeipa loh kumhal duelam nim n'hlahpham vetih koekthoek kan doe bal eh ti voel pawt nim?
8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
A sitlonah loh a yoeyah la a toeng vetih a olkhueh loh cadilcahma phoeikah cadilcahma ham bawtpat pawn a ya?
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
Pathen loh sitlohthamlam ham a hnilh tih a haidamnah te thintoek loh a uep bal nim? (Selah)
10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
Ka nue coeng ka ti vaengah he Khohni kah bantang kut loh n'talh.
11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
BOEIPA kah khoboe tah ka ngaidam rhoe ka ngaidam pai tih hlamat lamkah na khobaerhambae khaw ka ngaidam.
12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
Te dongah na bisai boeih te ka thuep vetih na bibi boeih te lolmang ka taeng puei ni.
13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
Pathen namah kah longpuei cim ah mebang pathen lae Pathen bangla aka tanglue bal?
14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
“Khobaerhambae aka saii Pathen namah loh pilnam rhoek taengah na sarhi khaw na tueng sak.
15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
Na pilnam Jakob neh Joseph koca te bantha neh na tlan. (Selah)
16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
Tui rhoek loh Pathen namah m'hmuh uh. Tui rhoek loh namah m'hmuh uh vaengah kilkul uh tih a laedil pataeng tlai.
17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
Khomai loh tui han hawk. Khomong khaw a ol hum. Na thaltang rhoek khaw thui.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
Humhae khui lamkah na khohum ol ah rhaek la phaa tih lunglai khaw tlai coeng, diklai khaw hinghuen coeng.
19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
Tuitunli dongkah na longpuei neh tui puei dongah khaw na lamkat patoeng, lamkat patoeng om dae na kholaeh ming uh pawh.
20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
Na pilnam te Moses kut, Aaron kut neh tuping bangla na mawt.
