< Salme 75 >
1 Til Sangmesteren; „fordærv ikke‟; en Psalme af Asaf, en Sang.
Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En Sang.
2 Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.
Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der paakalder dit Navn, fortæller dine Undere.
3 Thi „jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed,
»Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;
4 Hensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast‟. (Sela)
vakler end Jorden og alle, som bor derpaa, har jeg dog grundfæstet dens Støtter.« (Sela)
5 Jeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn!
Til Daarerne siger jeg: »Vær ej Daarer!« og til de gudløse: »Løft ej Hornet,
6 Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!
løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!«
7 Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;
Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden.
Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.
9 Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden.
Thi i HERRENS Haand er et Bæger med skummende, krydret Vin, han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
10 Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.
Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!