Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Asaf yazghan «Masqil»: — I Xuda, Sen némishqa menggüge bizni tashliwetting? Némishqa ghezipingni tütün chiqarghandek Öz yayliqingdiki qoyliringgha chiqirisen?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Özüng rene tölep azad qilghan jamaitingni, Yeni Öz mirasing bolushqa qedimde ulargha hemjemet bolup qutquzghan qebilini, Özüng makan qilghan Zion téghini yadinggha keltürgeysen!
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Qedemliringni mushu menggülük xarabliqlargha qaratqaysen, Düshmenler muqeddes jayingda gumran qilghan barliq nersilerge [qarighaysen];
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Reqibliring jamaetgahingning otturisida hör-pör qilidu; Möjizatlar saqlan’ghan orun’gha ular öz tughlirini tikti.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Herbiri özlirini körsitiship, palta oynitip orman kesküchidek,
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Ular hazir [muqeddes jayingdiki] neqishlerni ala qoymay, palta-bolqilar bilen chéqiwetti;
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Ular muqeddes jayinggha ot qoydi; Öz namingdiki makanni bulghap, yer bilen teng qiliwetti.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Ular könglide: «Biz bularning hemmisini yoqitayli» dep, Tengrining zémindiki jamaetgahlirining herbirini köydürüwetti.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Bizge esletme bolghan möjizatlarni héch körelmeymiz; Peyghemberlermu kelmeske ketti; Arimizdimu bu ishlarning qachan’ghiche bolidighanliqini bilidighan birsi yoqtur.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Qachan’ghiche, i Xuda, reqibing Séni mesxire qilidu? Düshmen namingni menggüge haqaretlemdu?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Sen qolungni, yeni ong qolungni némishqa tartiwalisen? Qolungni qoynungdin élip, ularni yoqatqaysen!
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Biraq Xuda qedimdin padishahim bolup kelgen, Yer yüzining otturisida qutquzushlarni élip barghuchi Udur.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Sen déngiz süyini küchüng bilen böldung, Sulardiki ejdihalarning bashlirini yarding.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Déngizdiki léwiatanning bashlirini chéqip, Uning göshini ozuq qilip chöldiki yawayilargha bölüp berding.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Yerni yérip bulaqlarni, ériqlarni aqquzdung, Sen toxtimay éqiwatqan deryalarni qurutuwetting.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Kün Séning, tünmu Séningkidur; Ay bilen quyashni orunlashturdung.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Yer yüzining chégralirini belgiliding; Yaz bilen qishni — Sen shekillendürdüng.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Shuni ésingde tutqaysen, i Perwerdigar: — Bir düshmen Séni mesxire qildi, Hamaqet bir xelq namingni haqaretlidi.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Paxtikingni yirtquch haywanlargha tutup bermigeysen; Ézilgen möminliringning hayatini menggü untumighaysen.
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Öz ehdengge qarighaysen, Chünki zémindiki qarangghu bulung-puchqaqlar zorluq-zumbuluqning turalghuliri bilen toldi.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Ézilgüchilerni nomus bilen yandurmighaysen; Ézilgenler, yoqsullar namingni medhiyiligey.
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Ornungdin turghin, i Xuda, Öz dewayingni sorighaysen; Hamaqet kishining Özüngni kün boyi mesxire qiliwatqinini ésingde tutqaysen.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Düshmenliringning chuqanlirini untumighaysen; Sanga qarshi qozghalghanlarning dawrangliri toxtimay kötürülmekte.
