< Salme 74 >

1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
MAING Kot, da me kom kotin kase kin kit ala, o da me re ongiongiki sapwilim omui sip akan?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Kom kotin kupura sapwilim omui momodisou, me kom kotin pwaindar mas o, o me komui dorelar, pwen wiala sapwilim omui, kotin kupura dol Sion, wasa me kom kotikot ia.
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Kom koti dong wasa me liseliping ansau warai; imwintiti me kawelar meakaros nan im saraui.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Me palian komui, kin weriwer nan tanpas omui o pwilikidi arail dikedik en ani mal akan lole.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Irail pwaradar dueta ir, me wia palapal nan wel.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Re kin kawela did kaselel akan ki sile laud o tikitik.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Irail karongala tanpas omui; irail kasaminela o tiakedi wasa me mar omui kotikot ia.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Irail kin inda nan mongiong arail: Na, kitail pan kawela! Irail karongalar wasan kaudok karos nan sap o.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Solar manaman akai sansal ong kitail, o solar saukop amen mia, o sota amen re atail me pan asa imwilan mepukat.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
O Maing Kot, arai da me morsued o pan lalaue, o imwintiti o pan mamaleki mar omui?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Da me komui kotiki wei sang lim omui? Kotikida pali maun omui o kaimwisokala.
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Pwe Kot ai Nanmarki sang mas o. I me sauas pan meakaros, me kin wiaui nin sappa.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Kom kotin kamueit pasanger madau ki omui manaman, o kom kotin kawelar mongan drake nan pil.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Kom kotin kawelar mongan walros, ap kotiki ong aramas nan sap tan, pwen kangala.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Komui kotin kapwaredar parer o pilap akan, o pilap kalaimun akan me kom kotin kangalangaladi.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Ran o pong me sapwilim omui; komui kotin wiadar saunipong o katipin.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Komui wiadar irair en sap akan; komui me kin wia ansaun karakar o kapou.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Kom kotin kupura mepukat: Imwintiti o lalaue komui Maing, o aramas pweipwei kan mamaleki mar omui.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Kom der kotiki ong man laualo ngen en sapwilim omui muroi, o kom der likidmaliela pwin en sapwilim omui luet akan.
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Kom kotin tamanda inau o, pwe sap olar wasa karos o im akan pual pasanger.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Re der kotin mueid ong me luet o, en namenok purela, me samama o luet akan en kapinga mar omui.
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Maing Kot, kom kotida o kotin kaimwisokala sapwilim omui dodok; kom kotin tamanda kankaurur, me kin wiaui ong komui sang ren me pweipwei kan.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Kom kotin der maliela weriwer en sapwilim omui imwintiti, morongorong en me palian komui kan, me kin lalaudalar ansau karos.

< Salme 74 >