Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Ein song til lærdom av Asaf. Kvifor hev du, Gud, støytt oss burt til æveleg tid? Kvifor ryk din vreide mot den hjord du beiter?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Kom i hug din lyd som du fekk deg i fordoms tid, som du løyste ut til å vera din arvs ætt, Sions fjell der du bur.
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Stig upp til dei ævelege øydehus! Alt hev fienden brote sund i heilagdomen.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Dine motstandarar hev bura midt i ditt samlingshus, dei hev sett sine merke upp til merke.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Det såg ut som når ein lyfter øksar og høgg i tettvakse tre.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Og no, alt som fanst av utskurd, det slo dei sund med øks og hamar.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Dei hev sett eld på heilagdomen din, reint til grunnen hev dei vanhelga bustaden for ditt namn.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Dei hev sagt i sitt hjarta: «Lat oss tyna deim alle i hop!» Dei hev brent upp alle Guds samlingshus i landet.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Våre merke ser me ikkje, det finst ingen profet lenger, og ingen hjå oss som veit kor lenge.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Gud, kor lenge skal motstandaren spotta, fienden vanvyrda ditt namn æveleg?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Kvifor dreg du di hand, di høgre hand, attende? Tak henne ut or barmen, og øydelegg!
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Gud er då min konge frå gamall tid, som skaper frelsa midt på jordi.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Du skilde havet ved din styrke, du krasa hovudi til drakarne på vatnet.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Du slo sund hovudi til Livjatan, du gjorde honom til føda for folk i øydemarki.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Du let kjelda og bekk renna fram, du turka ut årgangs elvar.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Deg høyrer dagen til, deg høyrer og natti til, du hev laga ljosi og soli.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Du hev sett fast alle grensor på jordi, sumar og vinter - du hev laga deim.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Kom i hug dette: Fiendar hev spotta Herren, og eit dårlegt folk hev vanvyrdt ditt namn.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Gjev ikkje turtelduva di til den mordfuse flokken, gløym ikkje æveleg flokken av dine armingar!
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Sjå til di pakt! for løyndekrokarne i landet er fulle av valds-bøle.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Lat ikkje den nedtrykte snu um med skam, lat den arme og fatige lova ditt namn!
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Statt upp, Gud! før di sak! Kom i hug at du vert spotta av dåren heile dagen!
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Gløym ikkje røysti åt dine fiendar, ståket frå dine motstandarar som alltid stig upp!
