Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
En læresalme av Asaf. Hvorfor, Gud, har du forkastet oss for evig tid? Hvorfor ryker din vrede mot den hjord du før?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Kom i hu din menighet, som du vant din i fordums tid, som du gjenløste til å være din arvs stamme, Sions berg, hvor du tok bolig!
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Opløft dine trin til de evige grushoper! Alt har fienden fordervet i helligdommen.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Dine motstandere har brølt midt i ditt forsamlingshus; de har satt sine egne tegn op til tegn.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Det var et syn som når økser løftes i tykke skogen.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Og nu, alt det som fantes av billedverk, det slo de sønder med øks og hammer.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
De har satt ild på din helligdom; like til grunnen har de vanhelliget ditt navns bolig.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
De har sagt i sitt hjerte: Vi vil ødelegge dem alle tilsammen! De har opbrent alle Guds forsamlingshus i landet.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Våre egne tegn ser vi ikke; det er ikke nogen profet mere, ikke nogen hos oss som vet hvor lenge det skal vare.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Hvor lenge, Gud, skal motstanderen håne, fienden forakte ditt navn evindelig?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Hvorfor drar du din hånd, din høire hånd tilbake? Ta den ut av din barm og ødelegg!
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Gud er dog min konge fra fordums tid, han som skaper frelse på den vide jord.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Du er den som skilte havet med din styrke, knuste dragenes hoder på vannene.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Du sønderslo Leviatans hoder, du gav den til føde for ørkenens folk.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Du lot kilde og bekk bryte frem, du uttørket evige strømmer.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Dig hører dagen til, dig også natten; du har skapt himmellysene og solen.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Du har fastsatt alle jordens grenser; sommer og vinter - du har dannet dem.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Kom dette i hu: Fienden har hånet Herren, og et dårlig folk har foraktet ditt navn!
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Overgi ikke din turteldue til den mordlystne skare, glem ikke dine elendiges skare evindelig!
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Se til pakten! For landets mørke steder er fulle av volds boliger.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
La ikke den undertrykte vende tilbake med skam, la den elendige og fattige love ditt navn!
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Reis dig, Gud, før din sak, kom i hu at du blir hånet av dåren hele dagen!
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Glem ikke dine fienders røst, dine motstanderes bulder, som stiger op all tid!
