Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
intellectus Asaph ut quid Deus reppulisti in finem iratus est furor tuus super oves pascuae tuae
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
memor esto congregationis tuae quam possedisti ab initio redemisti virgam hereditatis tuae mons Sion in quo habitasti in eo
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
leva manus tuas in superbias eorum in finem quanta malignatus est inimicus in sancto
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
et gloriati sunt qui oderunt te in medio sollemnitatis tuae posuerunt signa sua signa
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
et non cognoverunt sicut in exitu super summum quasi in silva lignorum securibus
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
exciderunt ianuas eius in id ipsum in securi et ascia deiecerunt eam
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
incenderunt igni sanctuarium tuum in terra polluerunt tabernaculum nominis tui
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
dixerunt in corde suo cognatio eorum simul quiescere faciamus omnes dies festos Dei a terra
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
signa nostra non vidimus iam non est propheta et nos non cognoscet amplius
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
usquequo Deus inproperabit inimicus inritat adversarius nomen tuum in finem
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
ut quid avertis manum tuam et dexteram tuam de medio sinu tuo in finem
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Deus autem rex noster ante saeculum operatus est salutes in medio terrae
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
tu confirmasti in virtute tua mare contribulasti capita draconum in aquis
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
tu confregisti capita draconis dedisti eum escam populis Aethiopum
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
tu disrupisti fontem et torrentes tu siccasti fluvios Aetham;
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
tuus est dies et tua est nox tu fabricatus es auroram et solem
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
tu fecisti omnes terminos terrae aestatem et ver tu plasmasti ea
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
memor esto huius inimicus inproperavit Dominum et populus insipiens incitavit nomen tuum
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
ne tradas bestiis animam confitentem tibi animas pauperum tuorum ne obliviscaris in finem
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
respice in testamentum tuum quia repleti sunt qui obscurati sunt terrae domibus iniquitatum
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
ne avertatur humilis factus confusus pauper et inops laudabunt nomen tuum
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
exsurge Deus iudica causam tuam memor esto inproperiorum tuorum eorum qui ab insipiente sunt tota die
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
ne obliviscaris voces inimicorum tuorum superbia eorum qui te oderunt ascendit semper
