< Salme 74 >

1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Cantico di Asaf. O Dio, perché ci hai rigettati per sempre? Perché arde l’ira tua contro il gregge del tuo pasco?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Ricordati della tua raunanza che acquistasti in antico, che redimesti per esser la tribù della tua eredità; ricordati del monte di Sion, di cui hai fatto la tua dimora!
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Dirigi i tuoi passi verso le ruine perpetue; il nemico ha tutto devastato nel tuo santuario.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
I tuoi avversari hanno ruggito dentro al luogo delle tue raunanze; vi hanno posto le loro insegne per emblemi.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Parevano uomini levanti in alto le scuri nel folto d’un bosco.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
E invero con l’ascia e col martello, hanno spezzato tutte le sculture della tua casa.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Hanno appiccato il fuoco al tuo santuario, han profanato, gettandola a terra, la dimora del tuo nome.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Han detto in cuor loro: Distruggiamo tutto! Hanno arso tutti i luoghi delle raunanze divine nel paese.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Noi non vediam più i nostri emblemi; non v’è più profeta, né v’è fra noi alcuno che sappia fino a quando.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Fino a quando, o Dio, oltraggerà l’avversario? Il nemico sprezzerà egli il tuo nome in perpetuo?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Perché ritiri la tua mano, la tua destra? Traila fuori dal tuo seno, e distruggili!
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Ma Dio è il mio Re ab antico, colui che opera liberazioni in mezzo alla terra.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Tu, con la tua forza, spartisti il mare, tu spezzasti il capo ai mostri marini sulle acque,
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
tu spezzasti il capo del leviatan, tu lo desti in pasto al popolo del deserto.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Tu facesti sgorgare fonti e torrenti, tu asciugasti fiumi perenni.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Tuo è il giorno, la notte pure è tua; tu hai stabilito la luna e il sole.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Tu hai fissato tutti i confini della terra, tu hai fatto l’estate e l’inverno.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Ricordati questo: che il nemico ha oltraggiato l’Eterno, e che un popolo stolto ha sprezzato il tuo nome.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Non dare alle fiere la vita della tua tortora, non dimenticare per sempre il gregge dei tuoi poveri afflitti!
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Abbi riguardo al patto, poiché i luoghi tenebrosi della terra son pieni di ricetti di violenza.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
L’oppresso non se ne torni svergognato; fa’ che il misero e il bisognoso lodino il tuo nome.
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Lèvati, o Dio, difendi la tua causa! Ricordati dell’oltraggio che ti è fatto del continuo dallo stolto.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Non dimenticare il grido de’ tuoi nemici, lo strepito incessante di quelli che si levano contro di te.

< Salme 74 >