Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Poučna pjesma. Asafova. Zašto si, Bože, posve zabacio, zašto kiptiš gnjevom na ovce paše svoje?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Sjeti se zajednice koju si davno stekao, plÓemena koje namače kao svoju baštinu i brda Siona gdje si Šator svoj udario!
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Korakni k ruševinama vječnim - sve je u Svetištu razorio neprijatelj.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Protivnici tvoji vikahu posred skupštine tvoje, znakove svoje postaviše k'o pobjedne znakove.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Bijahu kao oni koji mašu sjekirom po guštari,
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
sjekirom i maljem vrata mu razbijali.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Ognju predadoše Svetište tvoje, do zemlje oskvrnuše Prebivalište tvoga imena.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Rekoše u srcu: “Istrijebimo ih zajedno; spalite sva svetišta Božja na zemlji!”
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Ne vidimo znakova svojih, proroka više nema, i nitko među nama ne zna dokle ...
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Dokle će se još, o Bože, dušmanin rugati? Hoće li protivnik dovijeka prezirati ime tvoje?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Zašto povlačiš ruku, zašto u krilu sakrivaš desnicu svoju?
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
No Bog je moj kralj od davnine, on koji posred zemlje spasava!
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Ti svojom silom rasječe more, smrska glave nakazama u vodi.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Ti si Levijatanu glave zdrobio, dao ga za hranu nemanima morskim.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Ti si dao da provre izvor i bujica, ti si presušio rijeke nepresušne.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Tvoj je dan i noć je tvoja, ti učvrsti mjesec i sunce;
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
ti sazda sve granice zemlji, ti stvori ljeto i zimu.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Spomeni se ovoga: dušmanin ti se rugaše, Jahve, i bezumni narod pogrdi ime tvoje.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Ne predaj jastrebu život grlice svoje, i život svojih siromaha ne zaboravi zauvijek!
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Pogledaj na Savez svoj, jer svi su zakuci zemlje puni tmina i nasilja.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Ne daj da jadnik otiđe postiđen: neka siromah i ubog hvale ime tvoje!
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Ustani, Bože, zauzmi se za svoju parnicu, spomeni se pogrde koju ti bezumnik svaki dan nanosi.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Ne zaboravi vike neprijatelja svojih: buka buntovnika još se diže k tebi!
