Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Kathutkung: Asaph Oe Cathut bangkongmaw na pahnawt vaw. Bangkongmaw na saring a pânae koe e na tuhunaw taranlahoi na lungkhueknae hmaikhu a pâyam rah bo vaw.
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Kamkhueng e tamimaya, yampa na ran e, râw lah na pang e miphun, na ratang e naw heh pahnim hanh.
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Raphoe tangcoung e hmuen koe tho haw. Hmuen kathoung dawk e hno pueng hah taran ni koung a raphoe toe.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Na taminaw a kamkhuengnae hmuen koe, na tarannaw teh a hramki awh teh, mitnoutnaw hah a vo awh.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Ratu thing ka tâtueng hane patetlah, cakânaw teh a palik awh.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Dongdengca dawk bawkim hnonaw hah amamae cakâ, cakkinnaw hoi a raphoe awh.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Thoungnae hmuen hah hmai a sawi awh teh, na min onae hmuen hah a khin sak awh toe.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Koung raphoe awh sei ati awh teh, ram thung e Cathut bawknae hmuen pueng hah hmai koung a sawi awh.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Kaimouh teh mae mitnoutnae ka hmawt awh hoeh toe. Profet hai awm hoeh toe. Bangkong han nama aw, telah kapanuekkung kaimouh koe awm hoeh toe.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Oe Cathut, bangkongmaw na tarannaw ni na pathoe han. Taran ni na min pou a pacekpahlek han na maw.
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Bangkongmaw na kut aranglae hah na dâw hoeh vaw. Bout dâw nateh, ahnimanaw hah koung raphoe haw.
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Bangtelah tetpawiteh, Cathut teh ayan hoi talai taminaw koe rungngangnae kasakkung kaie Siangpahrang doeh.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Na thaonae lahoi talîpui hah na kapek teh, tui thung tuitamnaw e lû hah na khoe pouh.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Leviathan lû hah koung na khoe pouh teh, kahrawng kaawmnaw ni ca hanelah na poe.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Tuikhu hoi palangnaw hah na palang pouh teh, palangpuinaw hah na hak sak.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Khodai hoi karum hai nange doeh Kanî hoi angnae hah na sak toe.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Talai khori pueng hai thoseh, kompawi hoi kasik pueng hai thoseh na sak toe.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Oe BAWIPA, taran ni na pathoe e hoi tamipathunaw ni na min a pacekpahlek e hah pahnim hanh.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Oe, na bakhu hringnae heh sarang koe poe hanh. Ka mathoe e na taminaw e hringnae heh a yungyoe pahnim hanh.
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Lawkkam hah bari haw. Bangkongtetpawiteh, talai a hmonae hmuennaw hah rektap lawpnae hoi akawi.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Oe, repcoungroe e naw heh, kaya laihoi ban sak hanh. Mathoe hoi a reikathainaw ni na min pholen naseh.
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Oe Cathut, thaw nateh, na kong hah kangdoutkhai haw. Tamipathu ni hnintangkuem na pathoe e hah pahnim hanh.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Na tarannaw lawk heh pahnim hanh. Nang na ka tarannaw e ruengruengtinae lawk teh hoehoe a kampaw e hah pahnim hanh.
