Salme 74
1 Gud! hvorfor har du forkastet os evindelig; din Vrede ryger imod din Græsgangs Hjord.
Asaph ih maskil. Aw Sithaw, tipongah dungzan khoek to nang pahnawt loe? Tipongah nangmah ih caphoih ahmuen ah kapra tuunawk nuiah palung na phui loe?
2 Kom din Menighed i Hu, som du forhvervede i fordums Tid, som du genløste, til at være din Arvs Stamme, dette Zions Bjerg, som du bor paa.
Canghnii hoiah na qan ih kaminawk, na qawktoep acaengnawk hoi na ohhaih Zion mae to poek ah.
3 Opløft dine Trin til de evigt ødelagte Steder; Fjenden har handlet ilde med alting i Helligdommen.
Kaciim ahmuen to misanawk mah paro o boih boeh pongah, dungzan ah kamro ahmuen ah na khok to paqoi lai ah.
4 Dine Modstandere have brølet midt i din Forsamling, de have sat deres Tegn op til Tegn.
Na misanawk loe nangmah ih kaminawk salakah hang o; nihcae loe angmacae angmathaih kahni to payang o.
5 Det ser ud, som naar een hæver Økserne højt imod Træets tætte Grene.
Nihcae loe caka hoi tu thung ih thing pakhruh kaminawk baktiah oh o.
6 Og nu de Ting, som vare derudi af udskaaret Arbejde, dem have de sønderslaaet med Økser og Hamre.
Toe vaihi loe sak ih hmuennawk to caki hoi cakanawk hoiah a saek o boih boeh.
7 De have sat Ild paa din Helligdom, de have vanhelliget dit Navns Bolig, lige til Jorden.
Na hmuenciim to hmai hoiah a thlaek o boeh; na hmin ohhaih ahmuen doeh long ah vah o moe, panuet thok ah a sak o boeh.
8 De have sagt i deres Hjerte: Lader os kue dem tilsammen; de have opbrændt alle Guds Forsamlingshuse i Landet.
Nihcae mah, Hae kaminawk hae paduek boih si, tiah thuih o moe, prae thung ih Sithaw bokhaih ahmuennawk to hmai hoiah thlaek o boih boeh.
9 Vi se ikke vore egne Tegn; der er ingen Profet ydermere og ingen hos os, som ved, hvor længe det skal vare.
Kaicae loe kaimacae angmathaih tidoeh ka hnu o ai; tahmaanawk doeh om o ai boeh; nasetto maw hae tiah om vop tih, tiah panoek kami kaicae thungah mi doeh om ai.
10 Gud! hvor længe skal Modstanderen forhaane, skal Fjenden foragte dit Navn evindelig?
Aw Sithaw, nasetto maw misa mah kasaethui vop tih? Misa mah na hmin kasae thui poe tih maw?
11 Hvorfor drager du din Haand, din højre Haand tilbage? Tag den ud fra din Barm, ødelæg dem!
Tipongah na ban, na bantang ban to na zuh let loe? Na saoek thung hoiah pathok ah.
12 Gud er dog min Konge fra fordums Tid, som skaber Frelse midt paa Jorden.
Sithaw loe canghnii hoiah ni kai ih siangpahrang ah oh boeh; anih mah ni long nuiah pahlonghaih to sak.
13 Du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Havuhyrernes Hoveder i Vandene.
Na thacakhaih hoiah tuipui to na pakhoih; tuipuinawk thung ih pahui puinawk ih lu to na khaeh.
14 Du knuste Leviathans Hoveder, du gav Folket i Ørken den til Spise.
Leviathan ih lunawk to na koihsak phaeng moe, praezaek ah kaom kaminawk hanah buh ah na paek.
15 Du lod Kilde og Bæk bryde frem, du udtørrede de altid rindende Floder.
Nangmah ni tuibap tui hoi vacong tuinawk to na longsak; vapui tuinawk doeh na kaangsak.
16 Dagen hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.
Khodai loe nang ih ni, khoving doeh nang ih ni; nangmah ni ni hoi aanghaih to na sak.
17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.
Nangmah ni long angzithaih ramrinawk to na sak moe, nipui hoi siktue doeh na sak.
18 Kom dette i Hu: Fjenden forhaanede Herren, og et Folk af Daarer foragtede dit Navn.
Aw Angraeng, misa mah kasaethuihaih to poek ah; kamthunawk mah loe na hmin to patoek o.
19 Giv ikke vilde Dyr din Turteldues Sjæl, glem ikke dine elendiges Liv evindelig!
Nangmah ih pahuu tuinom hinghaih to kasae kaminawk khaeah paek hmah; nangmah ih amtang kaminawk to dungzan khoek to pahnet hmah.
20 Se til Pagten; thi Jordens mørke Steder ere fulde af Volds Boliger.
Lokkamhaih to poek ah; long khoving ahmuennawk loe pacaekthlaekhaih hoiah koi.
21 Lad den ringe ikke vende beskæmmet tilbage, lad den elendige og fattige love dit Navn!
Patangkhang kaminawk to palung boengsak hmah; kamtang hoi kavawt kaminawk mah na hmin to saphaw o nasoe.
22 Gud! gør dig rede, udfør din Sag; kom din Forhaanelse i Hu, som dig sker af Daaren den ganske Dag.
Aw Sithaw, angthawk tahang ah loe, na sak ih hmuen to pakaa ah; kawbangmaw kamthunawk mah nang sethaih kawng ni thokkruek thuih o, tito panoek ah.
23 Glem ikke dine Fjenders Røst, dine Modstanderes Bulder, som stiger altid op.
Na misanawk ih lok to pahnet hmah; na misanawk hanghaih lok loe pop aep aep boeh.
