Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Salmo de Asaf. Ciertamente bueno es Dios a Israel, a los limpios de corazón.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

En cuanto a mí, casi se apartaron mis pies; por poco resbalaron mis pasos.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Porque me enojé contra los locos, viendo la paz de los impíos.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Porque no hay ataduras para su muerte; antes su fortaleza está entera.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

No pasan trabajos como otros seres humanos; ni son azotados con los hombres.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Por tanto, la soberbia los corona; se cubren de vestido de violencia.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Sus ojos están salidos de gruesos; logran con creces los antojos del corazón.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Se soltaron, y hablan con maldad de hacer violencia; hablan con altanería.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Ponen contra el cielo su boca, y su lengua pasea la tierra.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Por eso su pueblo volverá aquí, y aguas de lleno le son exprimidas.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Y dirán: ¿Cómo sabe Dios? ¿Y hay conocimiento en lo más alto?

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

He aquí estos impíos, sin ser turbados del mundo, alcanzaron riquezas.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Verdaderamente en vano he limpiado mi corazón, y lavado mis manos en limpieza;

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

y he sido azotado todo el día, y castigado por las mañanas:

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Si dijera yo, hablaré como ellos; he aquí habría negado la generación de tus hijos:

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Pensaré pues para entender esto; es a mis ojos duro trabajo.

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Hasta que venga al santuario de Dios, entonces entenderé la postrimería de ellos.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Ciertamente los has puesto en deslizaderos; en asolamientos los harás caer.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

¡Cómo han sido asolados! ¡Cuán en un punto! Se acabaron, fenecieron con turbaciones.

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Como sueño del que despierta, así, Señor, cuando despertares, menospreciarás sus apariencias.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Se desazonó a la verdad mi corazón, y en mis riñones sentía punzadas.

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Mas yo era ignorante, y no entendía; era como una bestia acerca de ti.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Con todo, yo siempre estuve contigo; trabaste de mi mano derecha.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Me has guiado según tu consejo, y después me recibirás con gloria.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

¿A quién tengo yo en los cielos sino a ti? Y fuera de ti nada deseo en la tierra.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Mi carne y mi corazón desfallecen; la fuerza de mi corazón es que mi porción es Dios para siempre.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Porque he aquí, los que se alejan de ti perecerán; tú cortas a todo aquel que fornica de ti.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Y en cuanto a mí, el acercarme a Dios me es el bien; he puesto en el Señor DIOS mi esperanza, para contar todas tus obras.