Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Ciertamente bueno es a Israel Dios, a los limpios de corazón.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Y yo, casi se apartaron mis pies; poco faltó, para que no resbalasen mis pasos.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Porque tuve envidia a los malvados, viendo la paz de los impíos.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Porque no hay ataduras para su muerte: antes su fortaleza está entera.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

En el trabajo humano no están: ni son azotados con los hombres.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Por tanto soberbia los corona: cúbrense de vestido de violencia.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Sus ojos están salidos de gruesos: pasan los pensamientos de su corazón.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Soltáronse, y hablan con maldad de hacer violencia: hablan de lo alto.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Ponen en el cielo su boca: y su lengua pasea la tierra.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Por tanto su pueblo volverá aquí, que aguas en abundancia les son exprimidas.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Y dirán: ¿Cómo sabe Dios? ¿Y, si hay conocimiento en lo alto?

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

He aquí, estos impíos, y quietos del mundo alcanzaron riquezas:

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Verdaderamente en vano he limpiado mi corazón: y he lavado mis manos en limpieza;

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Y he sido azotado todo el día: y castigado por las mañanas.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Si decía: Contar lo he así: he aquí, habré negado la nación de tus hijos.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Pensaré pues para saber esto: es trabajo en mis ojos.

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Hasta que venga al santuario de Dios; entonces entenderé la postrimería de ellos.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Ciertamente los has puesto en deslizaderos: hacerlos has caer en asolamientos.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

¡Cómo han sido asolados! ¡cuán en un punto! Acabáronse: fenecieron con turbaciones.

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Como sueño de el que despierta. Señor, cuando despertares, menospreciarás sus apariencias.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Ciertamente mi corazón se acedó: y en mis riñones sentía punzadas.

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Mas yo era ignorante, y no entendía; era una bestia acerca de ti.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Aunque yo siempre estaba contigo: y así echaste mano a mi mano derecha:

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Guiásteme en tu consejo: y después me recibirás con gloria.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

¿A quién tengo yo en los cielos? Y contigo nada quiero en la tierra.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Desmáyase mi carne y mi corazón, ¡o roca de mi corazón! que mi porción es Dios para siempre.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Porque, he aquí, los que se alejan de ti, perecerán: tú cortas a todo aquel que rompe tu pacto.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Y yo, el acercarme a Dios, me es el bien: he puesto en el Señor Jehová mi esperanza, para contar todas tus obras.