Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Hubaal Ilaah waa u roon yahay reer binu Israa'iil, Iyo xataa kuwa qalbigoodu daahirka yahay.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Laakiinse anigu waan turunturoon gaadhay, Oo tallaabooyinkayguna waxay u dhowaadeen inay simbiriirixdaan.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Waayo, waxaan ka hinaasay kuwa qabka weyn, Markaan arkay barwaaqada ay kuwa sharka lahu haystaan.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Waayo, geeridoodu xanuun ma leh, Laakiinse xooggoodu waa adag yahay.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Iyagu dhib kuma jiraan sida dadka kale, Oo sida dadka kalena uma belaayaysna.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Sidaas daraaddeed kibir wuxuu yahay sida silsilad qoorta u sudhan, Oo dulmi bay sida maro u huwan yihiin.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Indhahoodu baruur bay la bararsan yihiin, Oo waxay haystaan in ka sii badan waxa qalbigoodu doonayo.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Wax bay ku qoslaan, oo xumaan daraaddeed dulmi bay ku hadlaan, Waxay hadlaan iyagoo kor isu qaadaya.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Afkoodii waxay gaadhsiiyeen samooyinka, Oo carrabkooduna wuxuu dhex maraa dhulka oo dhan.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Sidaas daraaddeed dadkiisii halkanay ku soo noqdaan, Oo koob biyo ka buuxa ayay madhsadeen.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Oo waxay yidhaahdaan, Ilaah sidee buu wax u yaqaan? Kan ugu sarreeyana aqoonu ma ku jirtaa?

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Bal eeg, kuwanu waa kuwa sharka leh, Oo mar kasta iyagoo istareexsan ayay hodantinimadoodu sii korodhaa.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Hubaal wax aan micne lahayn ayaan qalbigaygii ku nadiifshay, Oo aan ku faraxashay anigoo aan eed lahayn,

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Waayo, maalintii oo dhan waa lay dhibayay, Oo subax kastana waa lay edbinayay.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Haddaan odhan lahaa, Sidaasaan ku hadli doonaa, Bal eeg, waan khiyaanayn lahaa farcanka carruurtaada.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Markaan ku fikiray si aan tan ku ogaado, Aad bay iigu xanuun badnayd,

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Ilaa aan galay meesha quduuska ah ee Ilaah, Oo aan ka fiirsaday ugudambaystooda.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Hubaal waxaad iyaga ku taagtaa meelo sibiibix ah, Oo waxaad hoos ugu tuurtaa si ay u baabba'aan.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Sidee bay daqiiqad ugu noqdeen meel cidla ah! Dhammaantood waxay ku baabba'een cabsi.

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Sayidow, sidii mid riyo ka toosay Markaad toostid, waxaad quudhsan doontaa ekaantooda.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Waayo, qalbigaygu wuu murugooday, Oo waxaa layga muday kelyaha,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Waxaan ahaa doqon iyo jaahil, Oo hortaada waxaan ku ahaa sidii xoolo oo kale.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Habase yeeshee had iyo goorba waan kula joogaa, Oo waxaad i qabatay gacanta midig.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Waxaad igu hoggaamin doontaa taladaada, Oo dabadeedna waxaad igu dhowayn doontaa ammaanta.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Bal, yaan samada ku leeyahay adiga mooyaane? Oo dhulkana laguma arko mid aan kaa jeclahay.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Jiidhkayga iyo qalbigayguba waa itaal darnaadeen, Laakiinse Ilaah wuxuu weligiis ii yahay xooggii qalbigayga iyo qaybtayda.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Waayo, bal eeg, kuwa kaa fogu way halligmi doonaan, Oo waad wada baabbi'isay kuwii kaa caasiyoobay oo dhan.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Laakiinse aniga waxaa ii roon inaan Ilaah u soo dhowaado, Waayo, Sayidka Ilaahaa waxaan ka dhigtay magangalkayga, Inaan ka sheekeeyo shuqulladaada oo dhan.