Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Pisarema raAsafi. Zvirokwazvo Mwari akanaka kuna Israeri, kuna avo vakachena pamwoyo.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
Asi kana ndirini, tsoka dzangu dzakapotsa dzatsvedza; ndakasara paduku kupunzika.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Nokuti ndakaitira shanje vanozvikudza, pandakaona kubudirira kwavakaipa.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Havatambudziki; miviri yavo ino utano uye vakasimba.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Vakasununguka pamitoro inowanikwa muvanhu; havatambudzwi nezvinotambudza vanhu.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Naizvozvo kuzvikudza ndiko ruketani rwemitsipa yavo; vanozvishongedza nechisimba.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Mumwoyo yavo makasindimara munobuda chitadzo; mifungo yakaipa yendangariro dzavo haina magumo.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Vanoseka, uye vanotaura noutsinye mukuzvikudza kwavo, vanoti vachadzvinyirira vamwe.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Miromo yavo inoti denga nderavo, uye ndimi dzavo dzinotora nyika.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Naizvozvo vanhu vavo vanodzokera kwavari, uye vanonwa mvura yakawanda.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Vanoti, “Mwari angazviziva sei? Ko, Wokumusoro-soro ane ruzivo here?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Ndizvo zvakaita vakaipa, havana hanya nguva dzose, vanowedzera pfuma yavo.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Zvirokwazvo ndakanatsa mwoyo wangu, asi pasina; ndakashamba maoko angu ndisina mhosva, asi pasina.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Zuva rose ndanga ndichitambudzwa; ndinorangwa mangwanani ose.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Dai ndakanga ndati, “Ndichataura zvakadai,” ndingadai ndakapandukira vana venyu.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Pandakaedza kunzwisisa izvi zvose, zvakandiremera kwazvo
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
kusvikira ndapinda munzvimbo tsvene yaMwari; ipapo ndikazonzwisisa magumo avo.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Zvirokwazvo makavaisa munzira inotsvedza; makavakanda pasi kuti vaparare.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Haiwa, vanoparadzwa kamwe kamwe, vanopedzwa chose nezvinotyisa!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Sezvakaita kurota panopepuka munhu, saizvozvo pamunomuka, imi Ishe, muchavashora savanhu vanorotomoka.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Mwoyo wangu pawakachema uye mweya wangu ukashungurudzika,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
ndakanga ndava benzi uye ndisingazivi; ndakanga ndava mhuka inotyisa pamberi penyu.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Kunyange zvakadaro ndinogara nemi nguva dzose; munondibata noruoko rwenyu rworudyi.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Munondisesedza nezano renyu, uye pashure muchazonditora mondipinza mukubwinya kwenyu.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Ndianiko wandinaye kudenga kana musirimi? Uye nyika haina chandinoshuva kunze kwenyu.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Nyama yangu nomwoyo wangu zvingapera hazvo, asi Mwari isimba romwoyo wangu nomugove wangu nokusingaperi.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Avo vari kure nemi vachaparara; munoparadza vose vasina kutendeka kwamuri.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Asi kana ndirini, zvakanaka kuva pedyo naMwari. Ndakaita Ishe Jehovha utiziro hwangu; ndichataura zvamabasa enyu ose.
