Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Ta dobar je Bog Izrailju, onima koji su èista srca.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
A noge moje umalo ne zaðoše, umalo ne popuznuše stopala moja,
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Jer se rasrdih na bezumnike videæi kako bezbožnici dobro žive.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Jer ne znaju za nevolju do same smrti, i tijelo je njihovo pretilo.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Na poslovima èovjeèijim nema ih, i ne muèe se s drugim ljudima.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Toga radi optoèeni su ohološæu kao ogrlicom, i obuèeni u obijest kao u stajaæe ruho.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Od debljine izbuljeno im je oko, srce puno klape.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Potsmijevaju se, pakosno govore o nasilju, oholo govore.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Usta svoja dižu u nebo, i zemlju prolazi jezik njihov.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
I zato se onamo navraæaju neki iz naroda njegova, i piju vodu iz puna izvora.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
I govore: kako æe razabrati Bog? zar višnji zna?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Pa eto, ovi bezbožnici sreæni na svijetu umnožavaju bogatstvo.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Zar dakle uzalud èistim srce svoje, i umivam bezazlenošæu ruke svoje,
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Dopadam rana svaki dan, i muke svako jutro?
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Kad bih kazao: govoriæu kao i oni, iznevjerio bih rod sinova tvojih.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
I tako stadoh razmišljati da bih ovo razumio; ali to bješe teško u oèima mojima.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Dok najposlije uðoh u svetinju Božiju, i doznah kraj njihov.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Ta na klizavom mjestu postavio si ih, i bacaš ih u propast!
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Kako zaèas propadaju, ginu, nestaje ih od nenadne strahote!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Kao san, kad se èovjek probudi, tako probudivši ih, Gospode, u ništa obraæaš utvaru njihovu.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Kad kipljaše srce moje i rastrzah se u sebi,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
Tada bijah neznalica i ne razumijevah; kao živinèe bijah pred tobom.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Ali sam svagda kod tebe, ti me držiš za desnu ruku.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Po svojoj volji vodiš me, i poslije æeš me odvesti u slavu.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Koga imam na nebu? i s tobom nièega neæu na zemlji.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Èezne za tobom tijelo moje i srce moje; Bog je grad srca mojega i dio moj dovijeka.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Jer evo koji otstupiše od tebe, ginu; ti istrebljavaš svakoga koji èini preljubu ostavljajuæi tebe.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
A meni je dobro biti blizu Boga. Na Gospoda polažem nadanje svoje, i kazivaæu sva èudesa tvoja.
