Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
MELEL, Kot kompoke pan men Ijrael, irail me makelekel nan monion arail.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
A nai, ekij ta, a na i kat pan lodi, o I koren ion krijedi ni ai kakakawei.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Pwe I juedeki me aklapalap akan, ni ai kilaner en me japun akn ar pwaidar.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Pwe jota apwal kot lel on irail ni ar pan mela, re kin kelail o war arail wilar melel.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Jota ar apwal kot dueta aramaj tei kan, o re jota pan kalokolok dueta aramaj tei kan.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Ari aklapalap, iei kapwat en tapin wor arail, o arail likau, iei arail tiak weit.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Por en maj arail tikitik o jued kilar ar wilar, o re kin wiada, me re inon ion.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Re kin mamaleki meakaroj, o re kin lokelokaia me jued, o re kin lalaue o lokaia ni ar aklapalap.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Dene arail lokaia tapi jan nanlan, o me irail indinda, dene I eta me pun ni jappa.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
I me aramaj akan lokididi on irail; o pil totoia re kin nimala.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Re kin inda: Iaduen, Kot pan kotin injenoki irail? O menda ren me aklapalap irail?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Kilan, iduen me doo jan Kot akan; irail meid pai nin jappa, o re pan kapwapwala.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Iaduen, likamata jota katopa ai kamakelekeladar monion i o kaminela pa i kat ni me pun?
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Pwe ran karoj i pan kalokolok, o ni manjan karoj ai kamekam mia.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Koren ion i pil pan indinda dueta irail, a jo, pwe i de pan juedeki japwilim omui jeri kan karoj jan maj kokodo lel met.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
I ap madamadaua duen mepukat, pwen dedeki, a i jota kak on.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Nai lao pedelon on mon mol en Kot jaraui o kilaner imwin mo doo jan Kot akan.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Melel kom kotin pwili kin irail edi waja likakerij; kom kotin kapup irail edi on nani pwel.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Iaduen arail madan joredier. Irail lokidokila, o imwila’rail meid kamajapwek.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Main Ieowa, kom kin kotin kawela mom arail nan kanim o dueta auramen.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Ni ai madak nan monion i, o waiwairok nan ai mudilik kan,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
I ap diaradar, me nai ol pweipwei men, me jota aja meakot; dueta man amen mo omui.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Ari jo, i pan mimieta re omui kokolata, pwe komui kotin kolekol eta pa i pali maun.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Komui kin kalua ia duen kupur omui, o kom pan kotin kajamo ia nan linan omui.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Ma komui ta ai Kot, i jota pan anane meakot nanlan de jappa.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Ma pali war ai o nen i pan dupokala, pil menda, pwe komui Main Kot kamait pa i o pwaij ai kokolata.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Pwe kom kotin mani irail, me muei jan komui pan lokidokila; Kom pan kotin kajapokela karoj, me wuki wei jan komui.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
A iet ai peren, i en teneten on Kot, o i en kaporoporeki Kot leowa, pwen kalok jili omui wia wia kan karoj.
