Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
MELEL, Kot kompoke pan men Israel, irail me makelekel nan mongiong arail.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
A ngai, ekis ta, a nä i kat pan lodi, o i koren iong krisedi ni ai kakakawei.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Pwe i suedeki me aklapalap akan, ni ai kilanger en me sapung kan ar pwaidar.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Pwe sota apwal kot lel ong irail ni ar pan mela, re kin kelail o war arail wilar melel.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Sota ar apwal kot dueta aramas tei kan, o re sota pan kalokolok dueta aramas tei kan.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Ari aklapalap, iei kapwat en tapin wor arail, o arail likau, iei arail tiak weit.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Por en mas arail tikitik o sued kilar ar wilar, o re kin wiada, me re inong iong.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Re kin mamaleki meakaros, o re kin lokelokaia me sued, o re kin lalaue o lokaia ni ar aklapalap.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Dene arail lokaia tapi sang nanlang, o me irail indinda, dene i eta me pung nin sappa.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
I me aramas akan lokidi ong irail; o pil totoia re kin nimala.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Re kin inda: Iaduen, Kot pan kotin insenoki irail? O menda ren me lapalap irail?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Kilang, iduen me doo sang Kot akan; irail meid pai nin sappa, o re pan kapwapwala.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Iaduen, likamata sota katepa ai kamakelekeladar mongiong i o kaminela pa i kat ni me pung?
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Pwe ran karos i pan kalokolok, o ni mansang karos ai kamekam mia.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Koren iong i pil pan indinda dueta irail, a so, pwe i de pan suedeki sapwilim omui seri kan karos sang mas kokodo lel met.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
I ap madamadaua duen mepukat, pwen dedeki, a i sota kak ong.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Ngai lao pedelong ong mon mol en Kot saraui o kilanger imwin me doo sang Kot akan.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Melel kom kotin pwili kin irail edi wasa likakeris; kom kotin kapup irail edi ong nani pwel.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Iaduen arail madang soredier. Irail lokidokila, o imwila’rail meid kamasapwek.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Maing Ieowa, kom kin kotin kawela mom arail nan kanim o dueta auramen.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Ni ai madak nan mongiong i, o waiwairok nan ai mudilik kan,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
I ap diaradar, me ngai ol pweipwei men, me sota asa meakot; dueta man amen mo omui.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Ari so, i pan mimieta re omui kokolata, pwe komui kotin kolekol eta pa i pali maun.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Komui kin kalua ia duen kupur omui, o kom pan kotin kasamo ia nan lingan omui.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Ma komui ta ai Kot, i sota pan anane meakot nanlang de sappa.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Ma pali war ai o ngen i pan dupokala, pil menda, pwe komui Maing Kot kamait pa i o pwais ai kokolata.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Pwe kom kotin mangi irail, me muei sang komui pan lokidokila; Kom pan kotin kasapokela karos, me wuki wei sang komui.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
A iet ai peren, i en tengeteng ong Kot, o i en kaporoporeki Kot Ieowa, pwen kalok sili omui wiawia kan karos.
