Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Faarfannaa Asaaf. Dhugumaan Waaqni Israaʼeliif, warra garaan isaanii qulqulluu taʼeef gaarii dha.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
Ani garuu miilli koo gufachuu gaʼee, faanni koos mucucaachuu gaʼee ture.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Ani yommuun badhaadhummaa hamootaa argetti, of tuultotatti hinaafeen tureetii.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Isaan hin dhiphatan; dhagni isaaniis fayyaa dha; cimaa dhas.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Rakkinni nama biraatti dhufu isaanitti hin dhufu; isaan akka namoota kaanii dhukkubaan hin dhaʼaman.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Kanaafuu of tuulummaan faaya morma isaanii ti; fincilas akka wayyaatti uffatu.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Iji isaanii coomee alatti dhiibama; hamminni isaan garaatti yaadan dhuma hin qabu.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Isaan ni qoosu; hamminas ni dubbatu; of tuulaa cunqursaadhaan nama doorsisu.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Afaan isaanii samii falmata; arrabni isaaniis lafa dhaala.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Kanaafuu sabni gara isaaniitti dachaʼee bishaan baayʼee dhuga.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Isaanis, “Waaqni akkamitti beekuu dandaʼaa? Waaqni Waan Hundaa Olii beekumsa qabaa?” jedhu.
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Egaa namoonni hamoon akkana; isaan yeroo hunda yaaddoo malee jiraatu; badhaadhummaanis guddachaa deemu.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Yoos ani akkasumaan garaa koo qulqullinaan eeggadhee harka koos akkasumaan dhiqadhe kaa!
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Ani guyyaa guutuu dhaʼameera; ganama ganamas adabameera.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Ani utuu, “Akkana nan dubbadha” jedhee jiraadhee silaa ijoollee kee nan yakkan ture.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Garuu yommuu ani waan kana hunda hubachuu yaaletti, wanni kun hojii dadhabsiisaa natti taʼe.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Kunis hamma ani iddoo qulqullummaa Waaqaa seenutti ture; ergasiis ani galgala isaanii nan hubadhe.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Dhugumaan ati iddoo mucucaataa irra isaan dhaabde; akka isaan kufanii caccabaniifis gad isaan darbatte.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Isaan akkamiin guutumaan guutuutti sodaadhaan fudhatamanii akkuma tasaa barbadaaʼan!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Akkuma abjuun yeroo namni hirribaa dammaqutti taʼu sana, atis yaa Gooftaa, akkasuma yommuu ol kaatu, hawwii garaa isaanii ni busheessita.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Yommuu lubbuun koo gadditee onneen koos waraanamtetti,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
ani gowwaa fi wallaalaan ture; fuula kee durattis akka horii nan taʼe.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Taʼus ani yeroo hunda si wajjinan jira; atis harka koo mirgaa ni qabda.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Ati gorsa keetiin na qajeelchita; ergasii immoo ulfinatti na galchita.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Ani samii keessaa eenyunan qaba? Lafa irraas si malee homaa hin fedhu.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Foon koo fi onneen koo dadhabuu dandaʼu; Waaqni garuu jabina garaa koo ti; bara baraanis inni qooda koo.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Warri sirraa fagoo jiran ni badu; atis warra siif hin amanamne hunda ni balleessita.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Akka ani yaadutti garuu Waaqatti dhiʼaachuun gaarii dha; Waaqayyo Gooftaa daʼoo koo godhadheera; ani hojii kee hunda nan labsa.
