Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

En salme av Asaf. Ja, Gud er god mot Israel, mot de rene av hjertet.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Men jeg - nær hadde mine føtter snublet, på lite nær var mine trin glidd ut.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

For jeg harmedes over de overmodige da jeg så at det gikk de ugudelige vel.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

For de er fri for lidelser inntil sin død, og deres styrke er vel ved makt.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

De kjenner ikke til nød som andre folk, og de blir ikke plaget som andre mennesker.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Derfor er overmot deres halssmykke, vold omhyller dem som et klædebon.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Deres øine står ut av fedme, hjertets tanker bryter frem.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

De håner og taler i ondskap om undertrykkelse; fra det høie taler de.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

De løfter sin munn op til himmelen, og deres tunge farer frem på jorden.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Derfor får de sitt folk til å vende sig om til dem, og vann i overflod suger de i sig.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Og de sier: Hvorledes skulde Gud vite noget? Er det vel kunnskap hos den Høieste?

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Se, dette er de ugudelige, og evig trygge vokser de i velmakt.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Ja, forgjeves har jeg renset mitt hjerte og tvettet mine hender i uskyld;

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

jeg blev dog plaget hele dagen, og hver morgen kom til mig med tukt.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Dersom jeg hadde sagt: Jeg vil tale således, se, da hadde jeg vært troløs mot dine barns slekt.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Og jeg tenkte efter for å forstå dette; det var en plage i mine øine

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

- inntil jeg gikk inn i Guds helligdommer og gav akt på deres endelikt.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Ja, på glatte steder setter du dem; du lot dem falle, så de gikk til grunne.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Hvor de blev ødelagt i et øieblikk! De gikk under og tok ende med forferdelse.

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Likesom en akter for intet en drøm når en har våknet op, således akter du, Herre, deres skyggebillede for intet når du våkner op.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Når mitt hjerte var bittert, og det stakk mig i mine nyrer,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

da var jeg ufornuftig og forstod intet; som et dyr var jeg imot dig.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Men jeg blir alltid hos dig, du har grepet min høire hånd.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Du leder mig ved ditt råd, og derefter optar du mig i herlighet.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Hvem har jeg ellers i himmelen? Og når jeg har dig, har jeg ikke lyst til noget på jorden.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Vansmekter enn mitt kjød og mitt hjerte, så er dog Gud mitt hjertes klippe og min del evindelig.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

For se, de som holder sig borte fra dig, går til grunne; du utrydder hver den som faller fra dig i hor.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Men for mig er det godt å holde mig nær til Gud; jeg setter min lit til Herren, Israels Gud, for å fortelle alle dine gjerninger.