Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Salamo nataon’ i Asafa.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Fa izaho, dia saiky nibolasitra ny tongotro; saiky solafaka ny diako,

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Satria nialona ny mpirehareha aho, raha nahita ny fiadanan’ ny ratsy fanahy.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Fa tsy misy fanaintainana amin’ ny fahafatesany, ary fatratra ny heriny.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Tsy mba misy manavesatra azy, tahaka ny olona sasany, ary tsy mba azom-pahoriana tahaka ny olon-kafa izy.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Dia izany no iambozonany rehareha toy ny rojo, sy itafiany fahalozàna tahaka ny lamba.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Bongon-tavy ny masony; miloatra ny hevitry ny fony.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Manazimbazimba izy ka miresaka fampahoriana an-dolom-po; avo vava izy.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Manao vava manakatra ny lanitra izy, ary ny lelany mandeha mitety ny tany.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Izany no itodihan’ ny olony hankany aminy; ary rano be no gohin’ ireny;

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Ka hoy izy: Hataon’ Andriamanitra ahoana no fahalala? ary manam-pahalalana va ny Avo Indrindra?

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Indro, ireny dia olona ratsy fanahy; miadana mandrakariva izy ka mitombo harena.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Foana mihitsy ny nanadiovako ny foko sy ny nanasàko ny tanako tamin’ ny fahamarinana.

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Azom-pahoriana mandritra ny andro aho, ary faizana isa-maraina.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Raha tahìny aho nanao hoe: Hiteny izany aho, dia ho namitaka ireo zanakao.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Dia nieritreritra ta-hahalala izany zavatra izany aho, kanjo sarotra teo imasoko izany.

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Mandra-piditro tao amin’ ny fitoera-masin’ Andriamanitra ka nihevitra izay ho farany.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Eo amin’ izay mahasolafaka tokoa no ametrahanao azy, ary aripakao ho ringana izy.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Hià! rava indray mipi-maso izy! levona izy, matin-java-mahatahotra izy!

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Tahaka ny anaovan’ ny olona ny nofiny ho tsinontsinona, dia tahaka izany, Tompo ô, no anaovanao ny endrik’ ireny ho tsinontsinona, raha mifoha Hianao.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Raha lotika ny foko, ka voatsindrona ny voako,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Dia ketrina aho ka tsy nahalala; eny, biby teo anatrehanao aho.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Nefa izaho dia eo aminao ihany mandrakariva, mihazona ny tanako ankavanana Hianao.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Ny saina omenao no hitondranao ahy, ary rehefa afaka izany, dia horaisinao ho amin’ ny voninahitra aho.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Iza no ahy any an-danitra? ary tsy misy etỳ ambonin’ ny tany iriko tahaka Anao.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Na dia levona aza ny nofoko sy ny foko, dia mbola vatolampin’ ny foko sy anjarako mandrakizay Andriamanitra.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Fa, indro, very izay lavitra Anao; aringanao izay rehetra mijangajanga mahafoy Anao.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Fa, izaho, dia ny ho akaikin’ Andriamanitra no mahatsara ahy; Hianao, Jehovah Tompo ô, no nataoko aroko, mba hilaza ny asanao rehetra aho.