Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Zabbuli ya Asafu. Ddala Katonda mulungi eri Isirayiri n’eri abo abalina omutima omulongoofu.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Naye nze amagulu gange gaali kumpi okutagala era n’ebigere byange okuseerera.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Kubanga nakwatirwa ab’amalala obuggya; bwe nalaba ababi nga bagaggawala nnyo.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Kubanga tebalina kibaluma; emibiri gyabwe miramu era minyirivu.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Tebeeraliikirira kabi konna ng’abalala. So tebalina kibabonyaabonya.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Amalala kyegavudde gabafuukira ng’omukuufu ogw’omu bulago, n’obukambwe ne bubafuukira ekyambalo.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Bagezze n’amaaso gaabwe ne gazimbagatana; balina bingi okusinga bye beetaaga.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Baduula era emboozi zaabwe zijjudde eby’okujooga. Batiisatiisa abalala n’okubeeragirako.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Emimwa gyabwe gyolekedde eggulu; n’ennimi zaabwe zoogera eby’okwewaanawaana buli wantu.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Abantu ba Katonda kyebava babakyukira ne banywa amazzi mangi.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Era ne beebuuza nti, “Katonda bino abimanyi atya? Ali Waggulu Ennyo abitegeera?”

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Aboonoonyi bwe bafaanana bwe batyo; bulijjo babeera mu ddembe, nga beeyongera kugaggawala.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Ddala omutima gwange ngukuumidde bwereere obutayonoona, n’engalo zange ne nzinaaba obutaba na musango.

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Naye mbonaabona obudde okuziba, era buli nkya mbonerezebwa.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Singa ŋŋamba nti njogere bwe nti, nandibadde mukuusa eri omulembe guno ogw’abaana bo.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Bwe nafumiitiriza ntegeere ensonga eyo; nakisanga nga kizibu nnyo,

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

okutuusa lwe nalaga mu watukuvu wa Katonda, ne ntegeera enkomerero y’ababi.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Ddala obatadde mu bifo ebiseerera; obasudde n’obafaafaaganya.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Nga bazikirizibwa mangu nga kutemya kikowe! Entiisa n’ebamalirawo ddala!

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Bali ng’omuntu azuukuse n’ategeera nti yaloose buloosi; era naawe bw’otyo, Ayi Mukama, bw’oligolokoka olinyooma embeera yaabwe omutali nsa.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Omutima gwange bwe gwanyiikaala, n’omwoyo gwange ne gujjula obubalagaze,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

n’aggwaamu okutegeera ne nfuuka ataliiko kye mmanyi, ne mba ng’ensolo obusolo mu maaso go.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Newaakubadde ebyo biri bwe bityo naye ndi naawe bulijjo; gw’onkwata ku mukono gwange ogwa ddyo.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Mu kuteesa kwo onkulembera, era olintuusa mu kitiibwa.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Ani gwe nnina mu ggulu, wabula ggwe? Era tewali na kimu ku nsi kye neetaaga bwe mba naawe.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Omubiri gwange n’omutima gwange biyinza okulemwa; naye Katonda ge maanyi g’omutima gwange, era ye wange ennaku zonna.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Kale laba, abo bonna abatakussaako mwoyo balizikirira; kubanga bonna abatakwesiga obamalirawo ddala.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Naye nze kye nsinga okwetaaga kwe kubeera okumpi ne Katonda wange. Ayi Mukama Katonda, nkufudde ekiddukiro kyange; ndyoke ntegeezenga abantu bonna ebikolwa byo eby’ekyewuunyo.