Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Zabura ta Asaf. Tabbatacce Allah mai alheri ne ga Isra’ila, ga waɗanda suke masu tsabta a zuciya.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Amma game da ni, ƙafafuna suna gab da yin santsi; tafin ƙafana ya yi kusan zamewa.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Gama na yi kishin masu girman kai sa’ad da na ga cin gaban da masu mugunta suke yi.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Ba sa yin wata fama; jikunansu lafiya suke da kuma ƙarfi.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Ba sa shan wata wahalar da sauran mutane ke sha; ba su da damuwa irin na’yan adam.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Saboda girman kai ya zama musu abin wuya; tā da hankali ya zama musu riga.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Daga mugayen zukatansu laifi kan fito mugaye ƙulle-ƙullen da suke cikin zukatansu ba su da iyaka.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Suna ba’a, suna faɗin mugayen abubuwa; cikin girman kan suna barazana yin danniya.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Bakunansu na cewa sama na su ne, kuma harsunansu sun mallaki duniya.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Saboda haka mutanensu sun juya gare su suna kuma shan ruwa a yalwace.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Suna cewa, “Yaya Allah zai sani? Mafi Ɗaukaka yana da sani ne?”

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Ga yadda mugaye suke, kullum ba su da damuwa, arzikinsu yana ta ƙaruwa.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Tabbatacce a banza na bar zuciyata da tsabta; a banza na wanke hannuwa don nuna rashin laifi.

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Dukan yini na sha annoba; an hukunta ni kowace safiya.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Da na ce, “Zan faɗa haka,” da na bashe’ya’yanka.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Sa’ad da na yi ƙoƙari in gane wannan, sai ya zama danniya a gare ni

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

sai da na shiga wuri mai tsarki na Allah; sa’an nan na gane abin da ƙarshensu zai zama.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Tabbatacce ka sa su a ƙasa mai santsi; ka jefar da su ga hallaka.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Duba yadda suka hallaka farat ɗaya, razana ta share su gaba ɗaya!

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Kamar yadda mafarki yake sa’ad da mutum ya farka, haka yake sa’ad da ka farka, ya Ubangiji, za ka rena su kamar almarai.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Sa’ad da zuciyata ta ɓaci hankalina kuma ya tashi,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

na zama marar azanci da jahili; na zama kamar dabba a gabanka.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Duk da haka kullum ina tare da kai; ka riƙe ni a hannun damana.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Ka bishe ni da shawararka, bayan haka kuma za ka kai ni cikin ɗaukaka.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Wa nake da shi a sama in ba kai ba? Ba na kuma sha’awar kome a duniya in ban da kai.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Jikina da zuciyata za su iya raunana, amma Allah ne ƙarfin zuciyata da kuma rabona har abada.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Waɗanda suke nesa da kai za su hallaka; kakan hallaka dukan waɗanda suke maka rashin aminci.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Amma game da ni, yana da kyau in kasance kusa da Allah. Na mai da Ubangiji Mai Iko Duka mafakata; zan yi shelar dukan ayyukanka.