< Salme 73 >

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Yon Sòm Asaph Anverite, Bondye bon a Israël, a (sila) avèk kè ki san tach yo!
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
Men pou mwen, pye m te prèt pou glise tonbe, Pa m yo te prèt pou chape.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Paske mwen te gen anvi awogan yo, lè m te wè jan mechan yo te byen reyisi.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Paske nan lanmò yo, nanpwen soufrans e kò yo byen gra.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Yo pa nan pwoblèm tankou lòt moun, ni yo pa toumante tankou limanite.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Pou sa, yo pote ògèy tankou yon bèl kolye. Abiman vyolans kouvri kon yon bèl rad.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Zye yo anfle nan mitan grès yo. Imajinasyon a kè yo dechennen nèt.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Yo giyonnen moun. Ak mechanste, yo pale afè oprime lòt moun. Yo pale konsi se anwo sa soti.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Nan bouch yo rive nan syèl la, pandan lang yo fè gwo pwomnad sou tout latè.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Akoz sa a, pèp pa yo retounen kote yo, e yo kontinye bwè gran sous yo nèt.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Yo di: “Kòman Bondye konnen? Eske gen konesans kote Pi Wo a?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Gade byen, (sila) yo se mechan yo ye. Konsi, toujou alèz, yo te agrandi richès yo.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Anverite, se an ven mwen te kenbe kè m san tach, ak lave men m nan inosans.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Paske mwen te twouble tout lajounen e te resevwa chatiman chak maten.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Si mwen te di: “Mwen va pale konsa,” gade byen, mwen ta trayi jenerasyon pitit Ou yo.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Lè m te reflechi pou konprann sa, zye m pa t wè klè menm.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Men jis lè m te antre nan sanktiyè Bondye a, mwen te vin konprann jan yo ta fini.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Anverite, Ou te mete yo kote ki glise anpil. Ou te jete yo ba jiskaske yo fini nèt.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Men kijan yo va detwi nan yon enstan! Y ap bale nèt ale avèk gran perèz kap rive sibitman!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Tankou yon rèv lè moun leve, O SENYÈ, lè Ou leve, Ou va meprize pwòp fòm yo. Ou va rayi rèv de lespri yo.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Lè kè m te vin anmè, e kè m te pike anndan m,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
alò, mwen te vin ensansib e san bon konprann. Mwen te tankou yon bèt devan Ou.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Sepandan, mwen avè W tout tan. Ou te kenbe men dwat mwen.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Avèk konsèy Ou, Ou va gide mwen, e apre, resevwa mwen nan laglwa.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Se kilès mwen gen nan syèl la sof ke Ou? Epi anplis ke Ou, mwen pa vle anyen sou latè.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Chè mwen avèk kè mwen kab fè fayit, men Bondye se fòs kè mwen ak pòsyon mwen jis pou tout tan.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Paske gade byen, (sila) ki lwen yo va peri. Ou te detwi tout (sila) ki pa t fidèl a Ou menm yo.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Men pou mwen, rete pre Bondye se bonte mwen. Mwen te fè Senyè a, BONDYE a, refij mwen, Pou m kab pale tout zèv Ou yo.

< Salme 73 >