Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
Asaf ƒe ha. Vavã, Mawu wɔ nyui na Israel kple ame siwo dza le woƒe dzi me.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
Ke nye la, nye afɔ ɖiɖi kloe, eye esusɔ vie ko medze anyi.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
Elabena mebiã ŋu ɖokuiŋudzela esi mekpɔ ale si nu le edzi dzem na ame vɔ̃ɖiwoe.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
Hiãkame aɖeke mele wo dzi o, eye wole lãmesẽ kple dedinɔnɔ me.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Wovo tso agba siwo tena ɖe amewo dzi la me, eye amegbetɔwo ƒe hiãtuame aɖeke mele wo dzi o.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Eya ta dada nye woƒe kɔga, eye wodo nu vɔ̃ɖi wɔwɔ abe awu ene.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Dzidada dona tso woƒe dzi si ku atri la me, eye seɖoƒe meli na woƒe susu ƒe nu vɔ̃ɖiwo ɖoɖo o.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Woɖua fewu, ƒoa nu vlodoametɔe, eye le woƒe dada me la, woklẽa ŋku ɖe amewo be woabɔbɔ na wo.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Woƒe nuwo xɔ dziƒo wɔ wo tɔe, eye woƒe aɖewo xɔ anyigba wòzu wo tɔ.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Eya ta woƒe amewo trɔ ɖe wo gbɔ, eye wono tsi fũu.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
Wogblɔ be, “Aleke Mawu awɔ anya? Ɖe nunya le Dziƒoʋĩtɔ la sia?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Aleae ame vɔ̃ɖiwo le, wole ablɔɖe me ɣe sia ɣi, eye wodzia woƒe kesinɔnuwo ɖe edzi.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Nyateƒee, dzodzro ko wònye be mewɔ nye dzi dzadzɛ, eye dzodzroe meklɔ nye asi ɖe fɔmaɖimaɖi me.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
Mekpea fu ŋkeke blibo la, eye ŋdi sia ŋdi wohea to nam.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
Ɖe megblɔ be, “Ale maƒo nui nye si” la, anye ne mede viwòwo asi.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Enye teteɖeanyi gã aɖe te menɔ esi medze agbagba be mase nu siawo gɔme,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
va se ɖe esime mege ɖe Mawu ƒe Kɔkɔeƒe la, tete mese afi si woawu nu ɖo la gɔme.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Vavã, ètsɔ wo ɖo didiƒe, eye nètsɔ wo xlã ɖe anyi wogblẽ keŋkeŋ.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Aleke wohetsrɔ̃ kpata ale, ŋɔdzi kplɔ wo dzoe kaba ŋutɔ!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
O! Aƒetɔ, abe ale si drɔ̃e nɔna ne ame nyɔ tso alɔ̃ me ene la, do vlo wo abe drɔ̃e manyatalenu ene.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Esi nye dzi bi ɖe dɔ me nam, eye nye gbɔgbɔ se veve la,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
mezu bometsila kple numanyala, eye mele abe lã tagbɔkukutɔ ene le ŋkuwò me.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Ke mele gbɔwò ɣe sia ɣi, eye nèlé nye ɖusibɔ ɖe asi.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Èkplɔm le wò aɖaŋudede nu, eye àkplɔm emegbe ayi wò ŋutikɔkɔe mee.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Ame kae le dziƒo nam, negbe wò ko? Naneke mele anyigba si medi kpe ɖe ŋuwò o.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Nye ŋutilã kple nye dzi nu ava yi, gake Mawue nye nye dzi ƒe ŋusẽ kple nye gomekpɔkpɔ tegbetegbe.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Ame siwo le adzɔge tso gbɔwò la atsrɔ̃, elabena ètsrɔ̃ ame siwo katã meto nyateƒe na wo o.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
Ke nye ya la, enyo be mate ɖe Mawu ŋu. Aƒetɔ Yehowae mewɔ nye sitsoƒee, maxlẽ wò nuwɔwɔwo katã afia.
