Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
`The salm of Asaph. God of Israel is ful good; to hem that ben of riytful herte.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But my feet weren moued almeest; my steppis weren sched out almeest.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For Y louede feruentli on wickid men; seynge the pees of synneris.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For biholdyng is not to the deth of hem; and stidefastnesse in the sikenesse of hem.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
Thei ben not in the trauel of men; and thei schulen not be betun with men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therfore pride helde hem; thei weren hilid with her wickidnesse and vnfeithfulnesse.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
The wickidnesse of hem cam forth as of fatnesse; thei yeden in to desire of herte.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Thei thouyten and spaken weiwardnesse; thei spaken wickidnesse an hiy.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
Thei puttiden her mouth in to heuene; and her tunge passide in erthe.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therfor my puple schal be conuertid here; and fulle daies schulen be foundun in hem.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And thei seiden, How woot God; and whether kunnyng is an heiye, `that is, in heuene?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Lo! thilke synneris and hauynge aboundance in the world; helden richessis.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
And Y seide, Therfor without cause Y iustifiede myn herte; and waischide myn hoondis among innocentis.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
And Y was betun al dai; and my chastisyng was in morutidis.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If Y seide, Y schal telle thus; lo! Y repreuede the nacioun of thi sones.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
I gesside, that Y schulde knowe this; trauel is bifore me.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Til Y entre in to the seyntuarie of God; and vndurstonde in the last thingis of hem.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Netheles for gilis thou hast put to hem; thou castidist hem doun, while thei weren reisid.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
Hou ben thei maad into desolacioun; thei failiden sodeynli, thei perischiden for her wickidnesse.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As the dreem of men that risen; Lord, thou schalt dryue her ymage to nouyt in thi citee.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For myn herte is enflaumed, and my reynes ben chaungid;
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
and Y am dryuun to nouyt, and Y wiste not.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
As a werk beeste Y am maad at thee; and Y am euere with thee.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou heldist my riythond, and in thi wille thou leddist me forth; and with glorie thou tokist me vp.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
For whi what is to me in heuene; and what wolde Y of thee on erthe?
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Mi fleische and myn herte failide; God of myn herte, and my part is God withouten ende.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For lo! thei that drawen awei fer hem silf fro thee, `bi deedli synne, schulen perische; thou hast lost alle men that doen fornycacioun fro thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But it is good to me to cleue to God; and to sette myn hope in the Lord God. That Y telle alle thi prechyngis; in the yatis of the douyter of Syon.
