Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, to those with a pure heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, my feet almost slipped; my feet almost slipped out from under me
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
because I was envious of the arrogant when I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For they have no pain until their death, but they are strong and well fed.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are free from the burdens of other men; they are not afflicted like other men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Pride adorns them like a necklace around their neck; violence clothes them like a robe.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Out of such blindness comes sin; evil thoughts pass through their hearts.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They mock and speak wickedly; in their arrogance they threaten oppression.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They set their mouth against the heavens, and their tongues march through the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people turn to them and abundant waters are drained out.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
They say, “How does God know? Is there knowledge with the Most High?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Take notice: these people are wicked; they are always carefree, becoming richer and richer.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Surely it is in vain that I have guarded my heart and washed my hands in innocence.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For all the day long I have been afflicted and disciplined every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I had said, “I will say these things,” then I would have betrayed this generation of your children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Though I tried to understand these things, it was too difficult for me.
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Then I went into God's sanctuary and came to understand their fate.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely you put them in slippery places; you bring them down to ruin.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How they become a wilderness in a moment! They come to an end and are finished in awful terrors.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
They are like a dream after one wakes up; Lord, when you arise, you will think nothing of those dreams.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For my heart was grieved, and I was deeply wounded.
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
I was ignorant and lacked insight; I was like a senseless animal before you.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Yet I am always with you; you hold my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
You will guide me with your advice and afterward receive me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven but you? There is no one on earth that I desire but you.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh and my heart grow weak, but God is the strength of my heart forever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Those who are far from you will perish; you will destroy all those who are unfaithful to you.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But as for me, all I need to do is to approach God. I have made the Lord Yahweh my refuge. I will declare all your deeds.
