Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A Psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, [even] to such as are pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, my feet were almost gone; my steps had well nigh slipped.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was envious at the arrogant, when I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For there are no bands in their death: but their strength is firm.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are not in trouble as [other] men; neither are they plagued like [other] men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride is as a chain about their neck; violence covereth them as a garment.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their eyes stand out with fatness: they have more than heart could wish.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They scoff, and in wickedness utter oppression: they speak loftily.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They have set their mouth in the heavens, and their tongue walketh through the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people return hither: and waters of a full [cup] are wrung out by them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, How doth God know? and is there knowledge in the Most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these are the wicked; and, being alway at ease, they increase in riches.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Surely in vain have I cleansed my heart, and washed my hands in innocency;
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For all the day long have I been plagued, and chastened every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I had said, I will speak thus; behold, I had dealt treacherously with the generation of thy children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
When I thought how I might know this, it was too painful for me;
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Until I went into the sanctuary of God, and considered their latter end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely thou settest them in slippery places: thou castest them down to destruction.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How are they become a desolation in a moment! they are utterly consumed with terrors.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dream when one awaketh; so, O Lord, when thou awakest, thou shalt despise their image.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For my heart was grieved, and I was pricked in my reins:
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
So brutish was I, and ignorant; I was [as] a beast before thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Nevertheless I am continually with thee: thou hast holden my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou shalt guide me with thy counsel, and afterward receive me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven [but thee]? and there is none upon earth that I desire beside thee.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh and my heart faileth: [but] God is the strength of my heart and my portion for ever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For, lo, they that are far from thee shall perish: thou hast destroyed all them that go a whoring from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But it is good for me to draw near unto God: I have made the Lord GOD my refuge, that I may tell of all thy works.
