Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A psalm of Asaph. Yes, God is good to the upright, the Lord to the pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But my feet were almost gone, my steps had nearly slipped,
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
through envy of godless braggarts, when I saw how well they fared.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For never a pang have they, their body is sound and sleek.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They have no trouble like mortals, no share in human pain.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
So they wear their pride like a necklace, they put on the garment of wrong,
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
their eyes stand out with fatness, their heart swells with riotous fancies.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
Their speech is mocking and evil, condescending and crooked their speech.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They have set their mouth in the heavens, while their tongue struts about on the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Small wonder that people resort to them, and drink deep draughts of their lore.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
“How does God know?” they say, “And has the Most High any knowledge?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
See! These are the godless, with wealth and ease ever increasing.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Yes, in vain have I kept my heart pure, and washed my hands in innocence;
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
for all the day long was I plagued not a morning but I was chastised.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
But to resolve to speak like they do would be treachery to your children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
So I sought to understand it, but a wearisome task it seemed:
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
till I entered the holy world of God and saw clearly their destiny.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Yes, you set them on slippery places; down to destruction you hurl them.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
One moment and then what a horror of ruin! They are finished and ended in terrors.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Like a dream, when one wakes, shall they be, whose phantoms the waker despises.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
So my bitterness of mind and the pain that stabbed my heart
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
show how dull I was and stupid just like a beast before you.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
But I am always with you, you have hold of my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
By a plan of yours you guide me and will afterward take me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in the heavens but you? And on earth there is none I desire beside you.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Though flesh and heart waste away, yet God is the rock of my heart, yet God is my portion forever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For see! Those who are far from you must perish, you destroy all who are false to you.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But I am happy when close to God; the Lord my God I have made my refuge, that I may recount all the things you have done.
