Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
“BOOK III. A psalm of Asaph.” Truly God is good to Israel, —To those who are pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
Yet my feet almost gave way; My steps had well nigh slipped:
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was envious of the proud, When I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For they have no pains even to their death; Their bodies are in full health.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They have not the woes of other men, Neither are they smitten like other men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride encircleth their neck as a collar; Violence covereth them as a garment.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
From their bosom issueth their iniquity; The designs of their hearts burst forth.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They mock, and speak of malicious oppression; Their words are haughty;
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They stretch forth their mouth to the heavens, And their tongue goeth through the earth;
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people walk in their ways, And there drink from full fountains.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, “How doth God know? How can there be knowledge with the Most High?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold these are the ungodly! Yet they are ever prosperous; they heap up riches.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Verily I have cleansed my heart in vain; In vain have I washed my hands in innocence.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For every day have I been smitten; Every morn have I been chastened.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I should resolve to speak like them, Surely I should be treacherous to the family of thy children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
So, when I studied to know this, It was painful to my eyes;
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Until I went into the sanctuaries of God, And considered what was their end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Behold! thou hast set them on slippery places; Thou castest them down into unseen pits.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How are they brought to desolation in a moment, And utterly consumed with sudden destruction!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dream when one awaketh, Thou, O Lord! when thou awakest, wilt make their vain show a derision.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
When my heart was vexed And I was pierced in my reins,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
Then was I stupid and without understanding; I was like one of the brutes before thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Yet am I ever under thy care; By my right hand thou dost hold me up.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou wilt guide me with thy counsel, And at last receive me in glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven but thee, And whom on earth do I love in comparison with thee?
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Though my flesh and my heart fail, God is the strength of my heart, and my portion for ever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For, lo! they who are far from thee perish; Thou destroyest all who estrange themselves from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But it is good for me to draw near to God; I put my trust in the Lord Jehovah, That I may declare all thy works.
