Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
BOOK THIRD: “A Psalm of Assaph.” Truly God is good to Israel, to such as are pure of heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, it lacked but little that my feet had been moved: almost nothing was needed that my steps had slipped.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was envious at the arrogant, when I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For there are no deadly fetters for them, but their strength is firm.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They share not in the trouble of mortals, and with men are they not afflicted.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore is pride their neck-chain: violence envelopeth them as a garment.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their eyes start out from fatness: they have exceeded their heart's imaginings.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They scorn, and speak wickedly of oppression: loftily do they speak.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They set their mouth in the heavens, and their tongue walketh busily on the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore do his people turn away hither: and waters of a full cup are drained by them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, How should God know? and is there knowledge in the Most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these are the wicked; and yet prospering continually they increase in wealth.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Verily in vain have I thus cleansed my heart, and have washed in innocency my hands:
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
While I was afflicted all the day, and my chastisement [came] every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
But if I were to say, I will speak thus: behold, I would be treacherous against the generation of thy children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
And when I should think to know this, it would be trouble in my eyes;
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Until I enter into the sanctuary of God; and understand what their future will be.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely thou placest them on slippery spots: thou lettest them fall down into destruction.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How are they brought into desolation, as in a moment! they perish, they come to their end with terrific events.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dream after awaking, O Lord, reject thou in wrath their image.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For it fermented in my heart, and in my reins I felt sharp thrusts;
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
But I was indeed foolish, and I knew it not: I was as a [thoughtless] beast with thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Nevertheless I am continually with thee: thou hast seized hold of me by my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
With thy counsel wilt thou guide me, and afterward take me on to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven? and beside thee I desire nothing upon earth.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
Though my flesh and my heart should fall; yet the rock of my heart, and my portion will be God for ever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For, lo, those that are far from thee shall perish: thou destroyest every one that strayeth away from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But as regardeth me, to draw near to God is good for me: I have put in the Lord Eternal my trust, that I may relate all thy works.
