Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A Psalme committed to Asaph. Yet God is good to Israel: euen, to the pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
As for me, my feete were almost gone: my steps had well neere slipt.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I feared at the foolish, when I sawe the prosperitie of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For there are no bandes in their death, but they are lustie and strong.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are not in trouble as other men, neither are they plagued with other men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride is as a chayne vnto them, and crueltie couereth them as a garment.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their eyes stande out for fatnesse: they haue more then heart can wish.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They are licentious, and speake wickedly of their oppression: they talke presumptuously.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They set their mouth against heauen, and their tongue walketh through the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people turne hither: for waters of a full cup are wrung out to them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, Howe doeth God know it? or is there knowledge in the most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Lo, these are the wicked, yet prosper they alway, and increase in riches.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Certainely I haue clensed mine heart in vaine, and washed mine hands in innocencie.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For dayly haue I bene punished, and chastened euery morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I say, I will iudge thus, beholde the generation of thy children: I haue trespassed.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
Then thought I to know this, but it was too painefull for me,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Vntill I went into the Sanctuarie of God: then vnderstoode I their ende.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely thou hast set them in slipperie places, and castest them downe into desolation.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How suddenly are they destroyed, perished and horribly consumed,
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dreame when one awaketh! O Lord, when thou raisest vs vp, thou shalt make their image despised.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
Certainely mine heart was vexed, and I was pricked in my reines:
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
So foolish was I and ignorant: I was a beast before thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Yet I was alway with thee: thou hast holden me by my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou wilt guide me by thy counsell, and afterward receiue me to glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom haue I in heauen but thee? and I haue desired none in the earth with thee.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh fayleth and mine heart also: but God is the strength of mine heart, and my portion for euer.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For loe, they that withdrawe themselues from thee, shall perish: thou destroyest all them that goe a whoring from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
As for me, it is good for me to draw neere to God: therefore I haue put my trust in the Lord God, that I may declare all thy workes.
