Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A Psalm of Asaph. Truly God is good to Israel, to such as are of a pure heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, my feet were almost gone, my steps had well nigh slipped;
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was envious at the arrogant, seeing the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For they have no pangs in their death, and their body is well nourished;
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They have not the hardships of mankind, neither are they plagued like [other] men:
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride encompasseth them as a neck-chain, violence covereth them [as] a garment;
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their eyes stand out from fatness, they exceed the imaginations of their heart:
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They mock and speak wickedly of oppression, they speak loftily:
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They set their mouth in the heavens, and their tongue walketh through the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore his people turn hither, and waters in fulness are wrung out to them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they say, How can God know, and is there knowledge in the Most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these are the wicked, and they prosper in the world: they heap up riches.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Truly have I purified my heart in vain, and washed my hands in innocency:
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For all the day have I been plagued, and chastened every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I said, I will speak thus, behold, I should be faithless to the generation of thy children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
When I thought to be able to know this, it was a grievous task in mine eyes;
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
Until I went into the sanctuaries of God; [then] understood I their end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Truly thou settest them in slippery places, thou castest them down in ruins.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How are they suddenly made desolate! they pass away, consumed with terrors.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As a dream, when one awaketh, wilt thou, Lord, on arising despise their image.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
When my heart was in a ferment, and I was pricked in my reins,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
Then I was brutish and knew nothing; I was [as] a beast with thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Nevertheless I am continually with thee: thou hast holden my right hand;
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou wilt guide me by thy counsel, and after the glory, thou wilt receive me.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in the heavens? and there is none upon earth I desire beside thee.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh and my heart faileth: God is the rock of my heart and my portion for ever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For behold, they that are far from thee shall perish; thou destroyest every one that goeth a whoring from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But as for me, it is good for me to draw near to God: I have put my trust in the Lord Jehovah, that I may declare all thy works.
