Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A Psalm for Asaph. How good is God to Israel, to the upright in heart!
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But my feet were almost overthrown; my goings very nearly slipped.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I was jealous of the transgressors, beholding the tranquility of sinners.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
For there is no sign of reluctance in their death: and [they have] firmness under their affliction.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are not in the troubles of [other] men; and they shall not be scourged with [other] men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride has possessed them; they have clothed themselves with their injustice and ungodliness.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
Their injustice shall go forth as out of fatness: they have fulfilled their intention.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They have taken counsel and spoken in wickedness: they have uttered unrighteousness loftily.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They have set their mouth against heaven, and their tongue has gone through upon the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
Therefore shall my people return hither: and full days shall be found with them.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
And they said, How does God know? and is there knowledge in the Most High?
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these [are] the sinners, and they that prosper always: they have possessed wealth.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
And I said, Verily in vain have I justified my heart, and washed my hands in innocency.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For I was plagued all the day, and my reproof [was] every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I said, I will speak thus; behold, I [should] have broken covenant with the generation of thy children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
And I undertook to understand this, [but] it is too hard for me,
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
until I go into the sanctuary of God; [and so] understand the latter end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely thou hast appointed [judgments] to them because of their crafty dealings: thou hast cast them down when they were lifted up.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How have they become desolate! suddenly they have failed: they have perished because of their iniquity.
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
As the dream of one awakening, O Lord, in thy city thou wilt despise their image.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
For my heart has rejoiced, and my reins have been gladdened.
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
But I [was] vile and knew not: I became brutish before thee.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Yet I am continually with thee: thou hast holden my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
Thou hast guided me by thy counsel, and thou hast taken me to thyself with glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
For what have I in heaven [but thee]? and what have I desired upon the earth beside thee?
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My heart and my flesh have failed: [but] God [is the strength] of my heart, and God is my portion for ever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
For, behold, they that remove themselves far from thee shall perish: thou hast destroyed every one that goes a whoring from thee.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But it is good for me to cleave close to God, to put my trust in the Lord; that I may proclaim all thy praises in the gates of the daughter of Sion.
