Salme 73
1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
A Psalm of Asaph. Surely God is good to Israel, to those who are pure in heart.
2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
But as for me, my feet had almost stumbled; my steps had nearly slipped.
3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
For I envied the arrogant when I saw the prosperity of the wicked.
4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
They have no struggle in their death; their bodies are well-fed.
5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
They are free of the burdens others carry; they are not afflicted like other men.
6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
Therefore pride is their necklace; a garment of violence covers them.
7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
From their prosperity proceeds iniquity; the imaginations of their hearts run wild.
8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
They mock and speak with malice; with arrogance they threaten oppression.
9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
They set their mouths against the heavens, and their tongues strut across the earth.
10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
So their people return to this place and drink up waters in abundance.
11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
The wicked say, “How can God know? Does the Most High have knowledge?”
12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
Behold, these are the wicked— always carefree as they increase their wealth.
13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
Surely in vain I have kept my heart pure; in innocence I have washed my hands.
14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
For I am afflicted all day long and punished every morning.
15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
If I had said, “I will speak this way,” then I would have betrayed Your children.
16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
When I tried to understand all this, it was troublesome in my sight
17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
until I entered God’s sanctuary; then I discerned their end.
18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
Surely You set them on slick ground; You cast them down into ruin.
19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
How suddenly they are laid waste, completely swept away by terrors!
20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
Like one waking from a dream, so You, O Lord, awaken and despise their form.
21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
When my heart was grieved and I was pierced within,
22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
I was senseless and ignorant; I was a brute beast before You.
23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
Yet I am always with You; You hold my right hand.
24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
You guide me with Your counsel, and later receive me in glory.
25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
Whom have I in heaven but You? And on earth I desire no one besides You.
26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
My flesh and my heart may fail, but God is the strength of my heart and my portion forever.
27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
Those far from You will surely perish; You destroy all who are unfaithful to You.
28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
But as for me, it is good to draw near to God. I have made the Lord GOD my refuge, that I may proclaim all Your works.
