Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Psalam. Asafov Kako je dobar Bog čestitima, Bog onima koji su čista srca!

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

A meni umalo noge ne posrnuše, zamalo koraci ne okliznuše,

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

jer zločincima zavidjeh motreći sreću grešnika.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Nikakvu patnju ne snose, pretilo je tijelo njihovo.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Ne žive u mukama smrtnika, ljudske ih nevolje ne biju.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Stoga je oholost ogrlica vratu njihovu, a nasilje haljina koja ih pokriva.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

Iz pretila srca izlazi opakost njihova, srca im se prelijevaju ispraznim tlapnjama.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Podsmjehuju se i zlobno govore, nasiljem prijete odozgo.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

Ustima na nebo nasrću, a jezik se njihov obara na zemlju.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Zato moj narod za njima leti i srče obilne vode

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

pa veli: “Kako da dozna Bog? Spoznaje li Svevišnji?”

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Eto, takvi su grešnici: uvijek spokojni, bogatstvo zgrću.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Jesam li, dakle, samo ja uzalud čuvao srce čisto i u nedužnosti prao ruke

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

kad sam primao udarce svaki dan i kaznu jutro za jutrom?

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Da sam kazao: “Govorit ću kao i oni”, izdao bih rod sinova tvojih.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Promišljah tada da bih spoznao: al' mi se učini mučno u očima mojim

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

sve dok ne nađoh ulaz u Božje svetinje pa prozreh kakav im je svršetak.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Zaista, na klizavu stazu ti ih postavljaš, u propast ih obaraš.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Kako učas propadoše, nestaše, užas ih izjede!

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Kao što čovjek prezire san kad se probudi, tako ćeš, Gospode, prezreti lik im kada ustaneš.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Kad mi duša bijaše ojađena, a bubrezi probodeni,

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

bezumnik bijah bez razbora, k'o živinče pred tobom.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Al' ću odsad uvijek biti s tobom, jer ti prihvati desnicu moju:

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

vodit ćeš me po naumu svojem da me zatim uzmeš u slavu svoju.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Koga ja imam u nebu osim tebe? Kad sam s tobom, ne veselim se zemlji.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Malaksalo mi tijelo i srce: okrilje srca moga, i baštino moja, o Bože, dovijeka!

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Doista, propast će oni koji se udaljuju od tebe, istrebljuješ svakog tko ti se iznevjeri.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

A meni je milina biti u Božjoj blizini, imati sklonište svoje u Jahvi. Pripovijedat ću sva tvoja djela na vratima Kćeri sionske.