Salme 73

1 Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.

Kathutkung: Asaph Cathut teh Isarel hane hoi lungthin kathoungnaw hanelah ahawi tangngak.

2 Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.

Hatei, kai raitat meimei ka rawp teh, meimei ka thawn toe.

3 Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.

Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw e yawhawi ka hmu navah, kakaisuenaw hah ka ut toe.

4 Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.

Ahnimouh teh a due awh hoehroukrak patawnae khang awh hoeh, a tha pou ao awh.

5 De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.

Ayânaw patetlah runae dawk awm awh hoeh, ayânaw patetlah kuekluek pataw awh hoeh.

6 Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.

Hatdawkvah, kâoupnae teh awi lah a awi awh teh, rektapnae khohna hah a khohna awh.

7 Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.

A thâw awh lawi vah, a mitkatueng awh. A pouk awh e hlak ka paphnawn a tawn awh.

8 De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.

Repcoungroenae hah a panuikhai awh teh, kâoupnae lawk a dei awh.

9 De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.

A lawk dei e ni kalvan totouh a taran teh, a lai ni talai pueng a katin.

10 Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.

Hatdawkvah, a taminaw teh ahnimouh koe a ban awh teh, tui moikapap e hah koung a nei awh.

11 Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?

Bangtelah hoi maw Cathut ni a panue. Lathueng Poung dawk panuenae ao maw telah ati awh.

12 Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.

Khenhaw! hetnaw heh Cathut ka bari hoeh e, banghai pouk laipalah ka hring e lah ao awh teh, hoehoe a tawnta awh.

13 Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.

Ka lungthin kathoung sak nakunghai, atangcalah cungkeihoeh. Yon thuengnae lahoi ka kut ka pâsu nakunghai cungkeihoeh.

14 Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.

Hnin tangkuem tarawknae hoi amom karoitawi yuenae doeh ka khang.

15 Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.

Hottelah ka dei han ka tet pawiteh, khenhaw! na catounnaw koe torei teh, tamikalan hoeh lah kaawm han.

16 Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,

Hetheh, thaipanuek nahanelah ka pouk torei teh, hothateh kai hanelah ka pataw katang e lah ao.

17 indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.

Cathut hmuen kathoung koe kâen toteh, ahnimouh poutnae heh ka thaipanuek katang toe.

18 Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.

Ahnimouh teh pâhnannae koe na ta teh, rawkphainae hmuen koe na tâkhawng.

19 Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.

Oe, bangtelah, tawkkadek dawk rawknae koe louk a pha awh vaw. Takitho e ni koung louk a ca awh vaw.

20 De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.

Kâhlaw toteh, karum mang patetlah, Bawipa na pâhlaw toteh, ahnimae meikaphawk hah na pacekpahlek pouh han.

21 Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,

Hot patetlah ka lungthin a pataw teh, ka pouknae hai a ru.

22 da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.

Panuenae ka tawn hoeh e hoi tamipathu lah ka o teh, na hmalah saring patetlah doeh ka o.

23 Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.

Hatei nakunghai, nang koe pou ka o teh, aranglae kut dawk na kuet pouh.

24 Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.

Na mae kâpankhainae lahoi lam na hrawi teh, hathnukkhu bawilennae hah na coe pouh.

25 Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.

Kalvan vah nang laipalah apimouh ka tawn. Talaivan hai nang laipalah, ka ngai e alouke awm hoeh toe.

26 Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.

Ka takthai hoi ka lungthin teh a tâwn. Hatei, Cathut teh, a yungyoe hoi ka lungthin thaonae hoi ham lah ao.

27 Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.

Bangkongtetpawiteh, nang hoi kâhlat e teh, kahmat awh roeroe han doeh. Nang koe kâyawt e pueng teh raphoe lah ao han.

28 Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

Hateiteh, kai hanelah teh Cathut hnai e heh ahawi. Na sak e hno pueng heh ka kamnue sak thai nahanlah, Bawipa Jehovah dawk doeh ka kâuep toe.