Salme 72

1 Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,

Toloro amy mpanjakay ty fizakà’o, ry Andrianañahare, vaho amy ana’ i mpanjakaiy ty havantaña’o,

2 at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.

Hizaka’e an-kahiti’e ondati’oo, o mpisotri’oo an-katò.

3 Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.

Hinday fanintsiñañe am’ ondatio o vohitseo, naho havañonañe o haboañeo.

4 Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.

Ho mei’e to o rarake am’ondatioo, ho rombahe’e ty ana’ o poi’eo, vaho ho demohe’e ty mpamorekeke.

5 De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.

Hañeveñe ama’o iereo naho mbe ey i androy, vaho mbe eñe i volañey, amy ze hene tariratse.

6 Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!

Ie hizotso manahake ty orañe an-teteke vaho tinatake eo, hoe ereke mampiboboke ty tane.

7 I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!

Hiraorao amo andro’eo o vañoñeo: vaho am-pierañerañañe vokatse ampara’ te mimosaoñe i volañey.

8 Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!

Ho fehè’e ty boak’ an-driake eñe, pak’an-driak’ añe ka; le boak’ amy sakay pak’amo olon-taneo.

9 De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

hilokoloko ama’e o mpimoneñe am-babangoañeo; vaho hitsela lemboke o rafelahi’eo.

10 Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.

Handroroñe ama’e o mpanjaka’ i Tarsiseo naho o tokonoseo; hañenga ama’e o mpanjaka’ i Tsebà naho i Sebào.

11 Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.

Eka, hibokokoa’ ze kila mpanjaka, hene fifeheañe ro hitoroñe aze.

12 Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.

Himbae’e ty rarake te mitoreo, naho i mpisotriy, vaho i tsy amam-pañimbay.

13 Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.

Hiferenaiña’e ty maifoifo naho o poi’eo, vaho ho rombahe’e ty fiai’ o mavomavoo.

14 Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

Ho jebañe’e ami’ty famorekekeañe naho amo hasiahañeo ty fiai’iareo, fa sarotse am-pivazohoa’e eo ty lio’ iareo.

15 Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.

Ho velon-dre! hatolotse aze ty volamena’ i Sebà; añonjono halaly ama’e nainai’e, andriaño lomoñandro.

16 Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!

ho vokats’ ampemba i taney, an-dengon-kaboañe ey, le hihelakelake hoe e Lebanone añe o havokara’eo; vaho handrevake hoe ty ahe’ i taney o boak’an-drovao.

17 Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!

Tsy ho tampetse nainai’e ty tahina’e; tsy ho modo aolo’ i àndroy ty tahina’e; vaho hifampitata ty ama’e ondatio, ze kilakila ondaty hanao aze soa-tata.

18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!

Andriaño t’Iehovà Andrianamboatse, Andrianañahare’ Israele, Ie avao ro manao raha tsitantane.

19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

Bangoeñe nainai’e i tahina’e lifo-bolonahetsey; mañàtseke ty tane toy ty enge’e. Ie izay! naho Amena!

20 Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.

Migadoñe eo ty ­filolofa’ i Davide, ana’ Iesae.