< Salme 72 >
1 Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
Von Salomo. - Gott, gib dem König Deine Ordnungen, dem Königssohn Dein Recht,
2 at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
daß er Dein Volk gemäß dem Rechte richte und Deine Armen nach Gerechtigkeit!
3 Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
Die Berge laß dem Volke Frieden bringen, Gerechtigkeit die Hügel!
4 Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
Er schaffe Recht den Elenden im Volk und helfe armer Leute Kindern! Doch den Bedrücker möge er zermalmen!
5 De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
Er lebe auch, solange Mond und Sonne währen!
6 Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
Er komme wie der Regen auf die abgemähte Flur, wie Regengüsse auf das Land!
7 I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
In seinen Tagen blühe auf der Fromme, und Friedensfülle sei, bis nimmer ist der Mond!
8 Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
Von Meer zu Meere herrsche er, vom Strom bis an der Erde Enden!
9 De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
Seemächte sollen sich vor ihm erniedrigen und seine Feinde Staub auflecken!
10 Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
Die Könige von Tarsis und die der Inseln sollen Gaben bringen, Tribut die Könige von Saba und von Seba
11 Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
und alle Könige ihm huldigen! Ihm sollen alle Heidenvölker dienstbar sein!
12 Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.
Den Armen rettet er, wenn er um Hilfe ruft, den Leidenden, der keinen Beistand hat.
13 Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
Er schont den Armen und Geringen und rettet der Bedrückten Leben.
14 Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
Von Schaden und Gewalt erlöst er ihre Seele; denn teuer achtet er ihr Blut.
15 Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
Man rufe alsdann "Lebe hoch!" Er gibt dafür von Sabas Golde, damit für ihn bete, ihn beständig segne!
16 Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
Er sei ein Fruchtgefilde auf der Erde! Auf Bergesgipfeln, gleich dem Libanon, da woge auch noch seine Frucht! Sie sprosse aus der Stadt wie Pflanzen aus der Erde!
17 Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
Sein Name währe ewiglich! Solange eine Sonne ist, so währe auch sein Name! Daß alle Heiden ihn beim Segnen nennen und glücklich preisen! -
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
Gepriesen sei der Herr und Gott, der Schutzgott Israels, der einzig Wunder tut!
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
Gepriesen sei der Name seines Herrschertums in Ewigkeit! Die ganze Erde sei erfüllt von seiner Herrlichkeit! Amen! Amen! -
20 Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.
Zu Ende sind die Gebete Davids, des Isaisohnes.