Salme 72

1 Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,

Von Salomo. / Elohim, gib dem Könige Macht zu richten / Und laß den Königssohn sie üben in deiner Gerechtigkeit!

2 at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.

Mög er dein Volk gerecht regieren / Und deine Armen, wie sich's gebührt!

3 Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.

Laß Frieden tragen die Berge dem Volk, / Und Gerechtigkeit kleide deine Hügel!

4 Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.

Er schaffe Recht den Armen im Volk, / Er helfe den dürftigen Leuten / Und zermalme alle Bedrücker!

5 De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.

Er bleibe, solange die Sonne scheint, / Solange der Mond zu sehn, von Geschlecht zu Geschlecht.

6 Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!

Er sei wie Regen, der Wiesen benetzt, / Wie reiche Güsse, die Felder befeuchten.

7 I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!

In seinen Tagen soll blühen das Recht / Und Friede in Fülle, bis nimmer der Mond.

8 Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!

Er herrsche von Meer zu Meer, / Vom Strom bis ans Ende der Erde.

9 De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.

Die Wüstenbewohner knien vor ihm, / Seine Feinde werden den Boden küssen.

10 Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.

Von Tarsis und von den Inseln entrichten die Könige Gaben, / Von Scheba und Seba bringen die Könige Zins herbei.

11 Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.

Huldigen sollen ihm alle Könige, / Alle Völker ihm dienen.

12 Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.

Denn er rettet den Armen, der Hilfe erfleht, / Den Dürftigen, der keinen Beistand hat.

13 Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.

Er erbarmt sich des Schwachen und Armen, / Und der Elenden Leben errettet er.

14 Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.

Von Druck und Gewalttat macht er sie frei, / Ihr Blut ist teuer in seinen Augen.

15 Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.

So leben sie denn; ja, er wird sie mit Gold aus Scheba beschenken. / Drum werden sie stetig auch für ihn beten / Und allzeit ihm Segen wünschen.

16 Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!

Getreide in Fülle sei im Land, sogar auf den Gipfeln der Berge; / Wie der Libanon woge und rausche die Frucht. / Wie der Erde Kräuter so zahlreich / Mögen die Städtebewohner erblühn.

17 Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!

Sein Name bleibe auf ewig! / Solange die Sonne scheint, möge sein Name bestehn! / Es mögen sich alle segnen mit ihm, / Alle Völker ihn glücklich preisen!

18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!

Gepriesen sei Jahwe Elohim, Israels Gott, / Der Wunder vollbringt allein!

19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

Und gepriesen sei ewig sein herrlicher Name! / Sein Ruhm erfülle die ganze Erde! / Amen. Amen.

20 Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.