Salme 72
1 Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
Kathutkung: Solomon Oe Cathut, na lawkcengnae heh siangpahrang poe nateh, na lannae hah siangpahrang capanaw hanelah hrueng pouh haw.
2 at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
Ahni ni na taminaw hah lannae hoi lawkceng vaiteh, nange karoedengnaw hah
3 Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
Monnaw ni tamimaya koe roumnae poe vaiteh, monruicanaw ni lannae hah na poe awh han.
4 Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
Ama ni ka mathoe e tamimaya koe kângingnae thokhai vaiteh, ka voutthoup e catounnaw hah rungngang vaiteh, rep kacuengroenaw hah a rek awh han.
5 De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
Kanî hoi thapa a kangning roukrak, tami kâkuen e pueng ni nang teh na taki awh han.
6 Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
Ama teh pho kahring va hoehnahlan e kho ka rak e patetlah thoseh, talai kakawkkung kho a rak e patetlah thoseh a kum han.
7 I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
Ama se nah teh, tamikalannaw kâroe vaiteh, thapa ao roukrak teh, lungkuep roumnae ao han.
8 Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
Ama ni talîpui avanglah hoi avanglah totouh, talîpui koehoi talai pout totouh a uk han.
9 De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
Kahrawngum vah kho kasaknaw ni a hmalah tabawk awh vaiteh, a tarannaw ni vaiphu hah a palem awh han.
10 Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
Tarshish ram hoi tuilum siangpahrangnaw ni, hno poe hane sin awh vaiteh, Sheba hoi Seba siangpahrangnaw ni hai poehnonaw hah a poe awh han.
11 Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
Bokheiyah, siangpahrangnaw pueng, a hmalah tabawk awh vaiteh, miphun pueng ni a thaw a tawk awh han.
12 Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.
Bangkongtetpawiteh, kavoutthoupnaw a hram awh toteh, a rungngang han. Mathoenaw hoi kabawmkung ka tawn hoeh naw hai a kabawp han.
13 Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
Mathoe hoi voutthoup naw hah pahren vaiteh, voutthoup hringnae hah a rungngang han.
14 Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
Repcoungroenae hoi kaisuenae thung hoi a hringnae ratang vaiteh, a thipaling teh a mithmu vah ka sungren poung e lah ao han.
15 Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
Ama teh a hring vaiteh, Sheba sui hah ama koe poe lah ao han. Ratoumnae hai ama koe pou poe lah awm vaiteh, hnintangkuem pholen lah ao han.
16 Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
Ram dawk cakang moi awm vaiteh, monsom e a pawhiknaw hah Lebanon patetlah kâhuen vaiteh, khothung e taminaw teh, talai phokahring patetlah a kâhuet awh han.
17 Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
A min teh a yungyoe roum mahoeh toe. Kanî a ang roukrak a min ao yungyoe han. Ama dawk ayânaw ni yawhawi hmawt awh vaiteh, miphun pueng ni tami yaw kahawi e ati awh han.
18 Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
BAWIPA Cathut, Isarel Cathut, kângairu hno kasakkung dueng pholen lah awm lawiseh.
19 Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
A min sungren teh a yungyoe pholen lah awm naseh. Talai abuemlah a sungrennae hoi kawi lawiseh. Amen hoi Amen.
20 Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.
Jesi Capa Devit ratoumnae a pout toe.
